Sidebilder
PDF
ePub

IX. Om artium for kandidater, som har avlagt lærerprøve efter lov av 14 juni 1890 eller 18 januar 1902.

§ 45.

For kandidater, som fremstiller sig til artium i henhold til loy av 24 mai 1907 om forandringer i lov om høiere almenskoler, efter at ha underkastet sig lærerprøve efter lov av 14 juni 1890 eller 18 januar 1902, avholdes der prøve i forbindelse med den ordinære artium i de fremmede sprog, matematik, biologi og fysik.

Anmeldelse til denne prøve skal være ledsaget av vidnesbyrd om bestaat fuldstændig middelskoleeksamen og om bestaat høiere lærerprøve samt om godt forhold. Anmeldelsen maa derhos indeholde de i reglementets § 5, litra f til i omhandlede oplysninger om de oplagte utvalg samt om, hvilke lærebøker der er benyttet i matematik og fysik.

§ 46.

Til bestaat artium utkræves:

a) At ingen av kandidatens karakterer i de skriftlige fag er under »nogenlunde tilfredsstillende« (jfr. reglementets § 17). Dog kan den skriftlige prøve paa reallinjen bestaaes med karakteren »maatelig« for tysk og paa den sproglig-historiske linje uten og med latin med karakteren >> maatelig« for matematik, forsaavidt en av karaktererne for de to øvrige skriftlige prøver ikke er under >> tilfredsstillende«.

b) At ingen karakter for noget mundtlig fag er ringere end nogenlunde tilfredsstillende<<.

c) At karaktererne i mindst to skriftlige eller mundtlige fag ikke er ringere end » tilfredsstillende« eller i ett fag ikke ringere end »meget tilfredsstillende <<.

Hovedkarakter gives ikke, kun vidnesbyrd for bestaat artium.

§ 47.

Kandidater, der fremstiller sig til den i dette avsnit omhandlede prøve, erlægger en avgift av kr. 25.00.

Undervisningsraadets indberetning for skoleaaret

1905-1906.
I.

Møder og inspektioner.

Undervisningsraadet har i skoleaaret, 1905-1906 havt 2 fuldtallige møder i november og i april. Desuden har formanden enkelte gange havt møde med endel af medlemmerne (kfr. instruks for undervisningsraadet § 5-6).

Besøg ved skoler:

Skolebestyrer Otto Anderssen: Narvik, Harstad, Tromsø, Hammerfest, Vardø, Vadsø, frk. Rolls skole, Drøbak.

fjord.

Skolebestyrer Hofgaard: Gjøvik, Valdres, Sande

Rektor Horn: Kristiania kathedralskole, Gjøvik, Valdres, Den 3-aarige kommunale middelskole i Kristiania, frk. Rolls skole, frk. Bonnevies skole, Berles skole, Frogner skole, Oslo skole, St. Hanshaugens skole, Kristiania borger- og realskole, Lillehammer, Tønsberg, Holmestrand, Elverum.

Rektor Brekke: Mosjøen, Bodø, Namsos, Levanger, Stenkjær.

Overlærer Schøyen: Narvik, Harstad, Tromsø, Hammerfest, Vardø, Vadsø.

Adjunkt Eliassen: Trondhjems kathedralskole, Trondhjems realskole, frk. Christies skole, Mosjøen, Bodø, Namsos, Stenkjær, Levanger, Frogner skole.

II.

Middelskoleeksamen 1906:

a) Opgaver.

Norsk stil.

Fortæl om Schweiz og folket der.

Tysk gjenfortælling.

Das Pistolenschiessen.

Bei einem österreichischen Regiment stand ein Hauptmann, der so still und zurückhaltend war, dass seine Kameraden sogar an seinem Mute zweifelten. Der Oberst des Regiments hörte davon und beschloss ihn auf die Probe zu stellen. Eines Tages, als die Officiere des Regiments alle zugegen waren, brachte er das Gespräch auf das Pistolenschiessen, worin er ein Meister war. Zuletzt liess er seine Pistolen holen und sprach zum Hauptmann: >> Wenn Sie mir diese Semmel hier halten wollen, will ich sie Ihnen aus der Hand schiessen.<<

Der Hauptmann nahm ruhig die Semmel und hielt.
Der Schuss krachte,

sie zwischen zwei Fingern empor.

die Kugel war mitten durch die Semmel gegangen. Da nahm der Hauptmann die andere Pistole in die Hand und sagte: >> Herr Oberst, das haben Sie schön gemacht, das möchte ich auch einmal versuchen. Wollen Sie jetzt die Güte haben, mir eine Semmel zu halten; vielleicht treffe ich auch.<<

>>Haben Sie denn viel mit Pistolen geschossen ?« fragte ihn der Oberst.

»Nein, Herr Oberst«, antwortete er, »aber um so mehr würde es mich freuen, wenn ich treffen könnte.<<

Da half also nichts; der Oberst meinte den Wunsch des Hauptmanns erfüllen zu müssen, und er hielt auch ganz ruhig die Semmel in die Höhe.

Langsam hob der Hauptmann die Pistole, langsam zielte er. Da liess er auf einmal die Waffe sinken und sagte lächelnd: »lch danke Ihnen, Herr Oberst, aber es wird doch nicht gehen. Ich könnte ja fehl schiessen. « Seitdem hat Niemand an dem Mute des Hauptmanns gezweifelt.

[blocks in formation]

En oberst ved et tysk regiment lod en dag sine pistoler hente og sagde til en kaptein, hvis mod han vilde sætte paa prøve: >> Herr kaptein, hvis De vil holde denne hvedebolle for mig, vil jeg skyde den ud af Deres haand.<

Kapteinen tog rolig hvedebollen og holdt den op mellem to fingre. Skuddet smaldt, kuglen var gaat midt igjennem hvedebollen.

Nu tog kapteinen den anden pistol i haanden og sagde: »> Herr oberst, det har De gjort godt, det vilde jeg ogsaa gjerne forsøge. Hold nu De en hvedebolle for mig, maaske træffer jeg ogsaa.<<

>> Har De da allerede skudt meget med pistoler ?<< spurgte obersten ham.

>> Nei, herr oberst«, svarte kapteinen, »men desto mer vilde det glæde mig, om jeg kunde træffe.<<

Obersten mente, at han maatte opfylde kapteinens ønske; han holdt hvedebollen i veiret, ligesaa rolig som kapteinen.

Langsomt hævede kapteinen pistolen, men efter at have sigtet temmelig længe lod han vaabenet synke og sagde smilende: »Jeg takker Dem, herr oberst, men det gaar dog vist ikke. Jeg kunde jo skyde feil.«

prøve = Probe; pistol =Pistole; hvede bollen = die Semmel; smælde = krachen; sigte = zielen.

Engelsk gjengivelse.

The Honest Peasant.

In a lonely part of Russia there lived many years ago a peasant with his son. The place was rarely visited by travellers; but one night a merchant, who possessed large forests in that part of the country, happened to pass by on bis way to the capital.

The merchant was afraid of being attacked by wolves if he continued his journey after dark; and the peasant therefore, kindly offered him to stay with them during the night. His offer was gratefully accepted by the merchant; who lay down on a bed beside the peasant and slept soundly all the night.

The next morning, before going away, he laid a piece of gold on the table; but the peasant firmly refused to accept it. » We are but too glad to see a stranger in this lonely place«, he said.

The merchant then took his leave and drove away. But a the end of that day's journey he missed a small bag of gold. He did not doubt for a moment that he had been robbed at the peasant's hut, and that one, at least, of the two men was a thief. However, he was obliged to go on without trying to get back his money. Many years later the merchant was travelling through the same country and came to the same place. The peasant and his son were still there; but neither of them recognized the stranger till he began speaking about the lost bag. >>Oh«, said the peasant, »you are the gentleman that stayed with us long ago? Then come with me. My son discovered your bag about a hundred yards from the house. We did not like to touch it; therefore we buried it in the ground, where it lay, and covered it up. I am sure you will find it there still.<< And his words proved to be true: The bag was found untouched.

« ForrigeFortsett »