Sidebilder
PDF
ePub

Rundskrivelse af 19 februar 1907 angaaende en lærebog i perspektivtegning for lærere af Fr. Bugge.

Departementet skal herved henlede skolernes opmerksomhed paa en lærebog i perspektivtegning til brug for lærere, som antagelig med det første vil blive udgivet af tegnelærer Fredrik Bugge i Kristiania. Efter en af undervisningsraadets medlem rektor Horn afgivet udtalelse om arbeidet vil departementet anbefale skolernes tegnelærere at anskaffe sig det, saasnart dertil bliver anledning.

Rektor Horns udtalelse er saalydende:

»Den plan, hvorefter tegneundervisningen skulde drives i skolen, blev fastslaaet ved et program, der er indtaget i annalerne for 1898 side 315 ff. I rundskrivelsen af 21 de februar 1906 har undervisningsraadet henledet skolernes opmerksomhed paa dette program og har særlig udhævet følgende stykke: »Man maa fremfor alt vogte sig for at tro, at det her handles om matematisk konstruktion eller beregning istedenfor iagttagelse, hvorved undervisningens øiemed ganske forfeiles«.

I overensstemmelse med denne opfatning af frihaandstegningen har tegnelærer kand. Bugge udarbeidet en tegnelære.

Hans metode gaar ud paa at vænne eleven til at bruge sit øie, derved at han først tegner efter øiemaal og derpaa om igjen ved hjælp af sigtning og maaling med blyanten. Han forkaster absolut den teoretiske perspektivlære i skolens tjeneste og viser, hvorledes perspektivlærens konstruktioner kan føre til falske billeder.

Kand. Bugges tegnelære er saaledes i overensstemmelse med det opstillede program. Inden skolen raader der endnu paa sine steder adskillig usikkerhed med hensyn til hvorledes tegneundervisningen bør drives. Herpaa tyder ogsaa den omstændighed, at undervisningsraa. det fandt det nødvendigt ved en rundskrivelse at indskjærpe det ovenciterede stykke af programmet. Bugges tegnelære vil derfor uden tvil kunne være til megen hjælp.

Fremstillingen er paa enkelte steder noget tung og ikke saa anskuelig som ønskelig, men i det hele taget vil metoden være let at forstaa og hertil vil særlig hjælpe de udmerkede tegneprøver, som ledsager den, prøver baade paa hvorledes tegninger bør være og hvorledes de ikke bør være.

Fremstillingen har ogsaa paa enkelte steder faaet en noget tilspidset polemisk form. Dette er tilfælde, naar forfatteren bryder med tilvante feilagtige metoder. Men da lærebogen kun er skrevet for lærere, kan jo dette kun virke vækkende.

Jeg tillader mig efter dette at anbefale Bugges tegnelære til skolens tegnelærere som stemmende med det gjældende program for denne undervisning.« ;

Rundskrivelse av 23 mars 1907 angaaende de nye retskrivningsreglers indførelse i de heiere skoler.

Ved kgl. resol. av 19 februar d. a. er der som bekjendt fattet beslutning om, at de ved dette departements foranstaltning utarbeidede nye retskrivningsregler skal anvendes i alle offentlige publikationer, som utgaar fra regjeringens kontorer m. v. I det til grund for denne resolution liggende foredrag er det uttalt, at det er meningen, at de nye retskrivningsregler ogsaa skal indføres til bruk i de høiere skoler, og at dette vil ske ved en rundskrivelse fra departementet. I henhold hertil meddeles, at departementet efter at have indhentet undervisningsraadets uttalelse om saken bestemmer, at de nye retskrivningsregler bliver at indføre fra begyndelsen av skoleaaret 1907–8 i 1ste middelklasse og i 1ste gymnasieklasse. Hvis det findes tilraadelig, tillates det skolerne fra samme tid ogsaa at indføre de nye regler i 2den og 3die middelklasse samt i 2den gymnasieklasse ; det forutsættes, at dette spørsmaal bliver behandlet i skoleraadet. Derimot maa overgangen til de nye regler ikke ske i nogen av avgangsklasserne (4de middelklasse og 3die gymnasieklasse).

Naar de ved ovennævnte resolution vedtagne nye regler antagelig med det første foreligger trykt, vil et antal eksemplarer blive tilstillet hver enkelt skole til bruk for dens lærere. .

Som det vil fremgaa av de nævnte regler, er der enkelte steder givet valgfrihet mellem to former, den ældre og en nyere skriveform. For at der ikke skal opstaa for stor forskjel i den ved skolerne anvendte retskrivning, vil departementet henstille til skolerne, hvor ikke særlige grunde taler for forsigtighet, for de haarde konsonanters vedkommende at tage skridtet længst mulig med det samme.

De ved den kgl. resolution av 19 februar 1907

vedtagne forandringer i retskrivningen.

A. Haarde konsonanter.

1. I overensstemmelse med det almindelige dannede talesprog, d. e. med den uttale som i den største del av landet er den sedvanlige i dannede folks omhyggelige, men ukunstlede dagligtale, – bør der skrives »haard konsonant« (k, p, t) i de nedenfor anførte ord.

En del ord av samme stamme som disse, især sammensætninger og avledede substantiver paa -else og adjektiver og adverbier paa -elig, bør fremdeles skrives med »bløt konsonants (g, b, d); saadanne ord tilføies paa høire side. Enkelte ord bør, som paa sit sted bemerkes, i visse betydninger fremdeles skrives med bløt konsonant.

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors]
[ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small]
« ForrigeFortsett »