Skriftlig udsat prøve afholdtes fra 4 til 11 oktober. Til skriftlig udsat prøve fremstillede sig 3 kandidater paa den sproglig-historiske linje med latin. Til mundtlig udsat prøve fremstillede sig 11 realister, 2 paa den sproglig-historiske linje og 13 paa den sproglig-historiske linje med latin. Til fornyet prøve fremstillede sig 3 realister, 2 paa den sproglig-historiske linje og 8 paa den sproglig-historiske linje med latin Prøve i mundtlige fag og prøve i gymnastik afholdtes ved artium 1906 efter raadets bestemmelse i henhold til regl. § 21 saaledes: Fredrikshald: Tysk, engelsk, historie, matematik. Fredriksstad: Engelsk, historie, geografi, naturfag. Hamar: a) Tysk, engelsk, naturfag. b) Tysk, engelsk, fransk. c) Tysk, engelsk, latin. Lillehammer: Norsk, fransk, historie, matematik. gymnastik. Bergens kathedralskole: Tysk, fransk, latin, geografi. Hambros skole: Norsk, latin, historie, matematik, gymnastik. Stavanger: Tysk, engelsk, historie, naturfag. matik. Trondhjems kathedralskole: a) Norsk, tysk, fransk, matematik. b) Norsk, fransk, historie, naturfag. c) Latin, engelsk, historie, naturfag. Bodø Engelsk, fransk, naturfag, matematik. Tønsberg: Tysk, latin, historie, naturfag, matematik, gymnastik. Kristiania kathedralskole: a) Norsk, historie, naturfag, matematik. b) Fransk, historie, naturfag. c) Latin, historie, naturfag. Aars og Voss's skole: a) Fransk, engelsk, matematik, geografi. b) Fransk, engelsk, historie. c) Tysk, matematik, latin. Frogner skole: a) Norsk, fransk, geografi, matematik. b) Norsk, tysk, engelsk, naturfag. c) Tysk, latin, historie, matematik. Vestheim skole: Norsk, engelsk, naturfag, mate matik. Otto Anderssens skole: a) Engelsk, fransk, historie, naturfag. b) Fransk, historie, matematik. c) Tysk, latin, matematik. IV. Undervisningsraaadets bemerkninger vedkommende avgangsprøverne 1906. Norsk stil ved artium. Opgaverne i modersmaal skriftlig i 1906 var: 1. Hvorledes kan et lidet folk i vore dage gjøre sig gjældende blandt nationerne? 2. Pavedømmets magtstilling i middelalderen og aarsagerne til dets svækkelse. Ifølge censorernes indberetning var udfaldet af censuren i modersmaal skriftlig ved artium 1906 følgende: Gruppe A, reallinjen, 205 kandidater: 18 M.tf. 114 Tf. 72 Ng.tf. 1 Maadelig. Gruppe B og C, spr.-hist. og latinlinje, 178 kandidater: 105 Tf. 49 Ng.tf. 24 M.tf. Gruppe D, latinlinje, 159 kandidater: 15 M.tf. 84 Tf. 57 Ng.tf. 3. Maadelig.. Det samlede tal af kandidater var altsaa 542: 56 M.tf. 304 Tf. Af disse 542 kandidater var 45 M.tf. 239 Tf. Privatister 151: 178 Ng.tf. 4 Maadelig. skolernes elever 391: 12 M.tf. 64 Tf. 71 Ng.tf. 4 Maadelig. Procentvis stiller forholdet sig saaledes rundet: tallene af Det samlede tal kandidater 542: Det samlede tal elever 391: 11% M.tf. 61% Tf. 28% Ng.tf. 0% Maadelig. Det samlede tal privatister 151: 8% Mtf. 43% Tf. 47% Ng.tf. 2% Maadelig. Det fremgaar af ovenstaaende, at skolernes anmeldte elever gjennemsnitlig staar bedre end privatisterne. I denne forbindelse kan man gjøre opmerksom paa, at klassen privatister omfatter: 1) Elever af 3aarige gymnasier som skolerne ikke har fundet modne til at fremstille sig til artium. 2) Elever af artiumskurser. 3) Privat forberedte kandidater. Hvorledes forholdet mellem disse grupper er, kan indberetningerne ikke give oplysning om, da censorerne ikke har kunnet have nogen kundskab derom. Det er især orthografien og sprogfærdighedne og for den historiske opgaves vedkommende manglende kundskaber, som nedsætter privatisternes arbeider. Herom udtaler man sig saaledes: Det >> Orthografien var som almindelig ved artium. viser sig, at jeg i mine optegnelser har gjort anmerkning om orthografien ganske anderledes hyppig ved privatisterne end ved eleverne. Særlig gjælder dette ved fremmede ord«. (Schive gruppe A). >>Hvad det rent formelle angaar tror jeg det kan siges, at de sidste par aar viser en fremgang til det bedre i det sproglige udtryk og orthografien. Orthografien var, tror jeg daarligere hos privatisterne end hos eleverne. Privatisterne særlig paa den historiske opgaves omraade synes i høiere grad end eleverne at have manglet positive kundskaber«. (Klausen B og C). >>Med hensyn paa sprogbehandling og retsskrivning viser privatisternes besvarelse en større ujevnhed end skolernes. Disse er jevnere og som regel omhyggeligere; blandt privatisternes finder jeg ved siden af enkelte meget velskrevne og ordentlige arbeider ogsaa mange som er belemrede med stygge feil og som er mindre ordentlig udførte«. (Anderssen gruppe D). Andre censorer udtaler sig i det hele vel fornøiet med kandidaternes retskrivning, »i betragtning af al den løshed skolen her har at kjæmpe med«, uden nærmere at udtale sig om forholdet mellem elever og privatister. Dog klages ogsaa her over usikkerhed i skrivemaaden af fremmedord. Om tegnsætningen falder dommene meget skarpt ligesom de nærmest foregaaende aar. Af udtalelserne herom hidsættes: >> Flere kandidater forsynede sine arbeider med en anmerkning om, at deres tegnsætning var >> den logiske«, men det hændte dog, at det var noksaa vanskeligt at faa øie paa det logiske i den, saa at man ønskede, at den logik som man savnede i tegnsætningen var kommet tankesammenhængen tilgode«. >> Tegnsætningen var ofte noget usikker; nogle fulgte i det store og hele den logiske tegnsætning, andre den gramatiske og ikke saa faa en underlig blanding af logisk og gramatisk interpunktion«. En censor som forøvrigt finder, »at tegnsætningen i det hele var tilfredsstillende, tror dog at have bemeket, at de, der var undervist i den logiske tegnsætning, i almindelighed var mindre flinke til at sætte tegn end de, som fulgte de gramatiske tegnsætning«. Raadet henstillede ifjor til lærerne at paase, »at det tegnsystem, som anvendes, gjennemføres konsekvent - Det maa under henvisning til censorernes udtalelser iaar gjentage denne henstillen; raadet er dog fuldt opmerksom paa, at skolerne her har vanskeligheder at kjæmpe med, saalænge skolernes lærebøger samtidig følger forskjellige tegnsystem, ligesom de jo heller ikke kan undgaa at paavirkes af usikkerheden i den almindelige literatur og af de forbilleder, de har i de fremmede sprog, de læser. Dog maa man af alle kunne fordre, at de, sikkert bruger de vægtigere interpunktionstegn, semikolon og punktum, saameget mere som dette vil være en støtte for tankernes rigtige gruppering og adskillelse. Der er kandidater, som synes at have en ren sky for at bruge disse tegn. Angaaende stofordningen, tankeforbindelsen og behandlingsformen gjøres der af flere der af flere censorer vægtige anker, som raadet mener vel fortjener at paaagtes. Der siges saaledes: >> Endel besvarelser gjorde sig iaar som ellers, bemerket ved sin urimelige bredde, og denne paafaldt saa meget mere iaar, som oppaverne, ialfald den, der handlede om de smaa stater, antoges ikke at give nogensomhelst særlig anledning til overflødig vidtløftighed; men man fristes ved artium jevnlig til at tro, at kandidaten skriver og skriver, fordi han svæver i den vildfarelse, at det ikke anstaar ham at udfylde mindre end et vist antal foliosider. Denne tilbøielighed til snakkesalighed, som formentlig er i tiltagende i de norske artiumsstile, bidrager nu ikke til at koncentrere hverken tankegang eller udtryksmaade«. (Schive gruppe A). |