10. I landsmaal et udvalg af Ivar Aasen og Vinje samt af nyere litteratur. 11. I svensk litteratur et udvalg af Bellmann, Tegnér, Geijer og Runeberg. B. Grundigt studium af oldnorsk grammatik, færdighed i at oversætte en ulæst lettere saga. Kjendskab til den gamle norske og islandske statsforfatning og historie, samt til den gamle mytologi og verslære. Oversigt over den gamle norsk-islandske litteratur og dens historie. Sprogligt, litterært og realt studium af følgende udvalg af litteraturen: 1. Are Frodes Islendingabók og af Heimskringla Olav den helliges saga eller andre norske kongesagaer, som i omfang omtrent svarer til denne. 2. Egils saga eller andre islandske ættesagaer, som i omfang svarer omtrent hertil. De poetiske stykker, som forekommer i sagaerne, har kandidaterne ikke at gjøre rede for. 3. Af Kongespeilet omtrent en fjerdedel. 4. Af den saakaldte Sæmundar-Edda dels gudekvad, svarende i omfang til omtrent halvdelen af den hele samling, eller ogsaa saa mange kvad, som i omfang svarer til omtrent en fjerdedel af den hele samling tilligemed enten Gylfaginning eller Vølsungasaga eller Hervarasaga. 5. Af skaldedigte Haraldsmál, Eriksmál og Hákonarmál samt i Dróttkvætt et lidet udvalg svarende i omfang til Sighvat skalds Bersøglisviser. C. Vælges modersmaal med oldnorsk til hovedfag, kræves der desuden af kandidaten et mere indgaaende studium af sproghistorie samt specialstudium af en forfatter eller litteraturgren. II. Tysk. A. Grundigt kjendskab til det nytyske sprog og øvelse i dets skriftlige og mundtlige behandling. Kjendskab til sprogets historie i forbindelse med et mere indgaaende studium af middelhøitysk. Oversigt over litteraturens udvikling i tilknytning til en udsigt over Tysklands historie og samfundsforhold. Sprogligt, litterært og realt studium af følgende pensum: 1. Lessing: Et udvalg af Laokoon eller af Hamburgische Dramaturgie. 2. Et drama af Lessing, et af Goethe og tre af Schiller samt af Heinrich von Kleist: Kätchen von Heilbronn eller Prinz Friedrich von Homburg. 3. Goethe: Faust, 1ste del. 4. Et udvalg af ballader af Bürger, Goethe, Schiller og Uhland. 5. Schillers og Goethes Xenien. 6. Et udvalg digte af Goethe og Schiller. 7. Et udvalg af nyere tysk litteratur. B. Vælges tysk til hovedfag, kræves der desuden af kandidaten et pensum af oldhøitysk litteratur, svarende til 40 sider af Braunes lærebog, noget kjendskab til nedertysk samt specialstudium af en forfatter eller litteraturgren. Desuden fordres der videregaaende øvelse i sprogets skriftlige og mundtlige behandling. III. Engelsk. A. Grundigt kjendskab til det engelske nutidssprog samt øvelse i mundtlig og skriftlig brug af samme. Oversigt over sprogets udviklingshistorie. Af angelsaksisk læses H. Sweet: Anglo Saxon Primer. B. Kjendskab til hovedtrækkene i Englands historie og samfundsforhold. Oversigt over den engelske litteraturs historie samt sprogligt, litterært og realt studium af følgende pensum: 1*. Chaucer: I forbindelse med sprogligt studium af middelengelsk læses prologen til »The Canterbury Nonne Preste's Tale« (som i Morris & Skeas udvalg). 2. Shakespeare: Grundigt studium af følgende fem stykker Romeo and Juliet, The Merchant of Venice, Julius Cæsar, Hamlet, Macbeth. 3. Milton: Første bog af Paradise Lost. 4. Et udvalg af de vigtigste forfattere i det 18de og 19de aarhundrede. Vælges engelsk til hovedfag, kræves der af kandidaten et mere indgaaende studium af sproghistorie og angelsaksisk samt specialstudium af en forfatter eller litteraturgren. Desuden fordres der videregaaende øvelse i sprogets skriftlige og mundtlige behandling. A. IV. Fransk. Grundigt kjendskab til det franske nutidssprog samt øvelse i mundtlig og skriftlig benyttelse af samme. Oversigt over sprogets udviklingshistorie. I det gammelfranske sprog læses Gaston Paris's Udvalg af Rolandssangen. Kjendskab til hovedtrækkene i Frankriges historie og samfundsforhold. * Her er indløbet en inkurie i reglementets tekst. Der skulde staaet: Chaucer: I forbindelse med sprogligt studium af middelengelsk læses prologen til The Canterbury Tales samt The Nonne Preste's Tale (som i Morris & Skeat's udvalg). Oversigt over den franske litteraturs historie samt sprogligt, litterært og realt studium af følgende pensum: 1. Corneille: Le Cid. 2. Racine: Phèdre eller Athalie. 3. Molière: Les Précieuses Ridicules, L'École des Femmes, Le Misanthrope, Le Tartuffe, L'Avare, Le Bourgeois Gentilhomme eller Le Malade Imaginaire. 4. Et udvalg af de vigtigste forfattere i det 18de og 19de aarhundrede. B. Vælges fransk til hovedfag, kræves der af kandidaten et mere indgaaende studium af sproghistorie og gammelfransk samt specialstudium af en forfatter eller litteraturgren. Desuden fordres der videregaaende øvelse i sprogets skriftlige og mundtlige behandling. A. V. Latin. Studium af sproghistorie og grammatik. Oversigt over den romerske historie, antikviteter og litteraturens udvikling (fornemlig til sølvalderens udgang) samt et specielt litteraturhistorisk studium med hensyn til de læste forfattere. Det nødvendige kjendskab til mytologi og metrik. Færdighed i at oversætte lettere ulæste forfattere og i at benytte sproget skriftlig. Desuden fattere: nøiagtigt studium af følgende for 1. 1 komedie af Plautus og 1 af Terents. 2. Catulls lyriske og epigrammatiske digte. 3. 1 bog af Ovids elegiske digte eller et dertil svarende udvalg af Tibull og Properts. 4. Horats's satirer og epistler og 2 bøger af oderne. 5. 4 bøger af Vergils Eneide. 6. 6 senere satirer (deraf mindst 4 af Juvenal). af hans andre filosofiske skrifter. 8. 10de bog af Qvintilian og Dialogus de oratoribus (eller istedenfor den sidste et dertil svarende kvantum af Senecas prosaiske skrifter). 9. Af Ciceros taler et kvantum som de filippinske eller som de 10 første filippinske med et til de øvrige svarende udvalg af Ciceros breve. 10. Sallusts Catilina og Jugurtha. 11. 5 bøger af Livius. 12. 2 fuldstændige bøger af Tacitus (som fuldstæn dige bøger regnes af annalerne I-IV, XII-XV og af historierne I-IV) eller 1 af disse bøger tilligemed Agricola og Germania. B. Vælges latin til hovedfag, kræves der desuden af kandidaten et indgaaende studium af det latinske sprogs historie og grammatik samt specialstudium af enten et vigtigere afsnit af statsantikviteterne eller af en forfatter eller litteraturgren. Desuden fordres der videregaaende øvelse i sprogets skriftlige behandling. VI. Historie. A. Indsigt i den almindelige verdenshistorie lige til de nyeste tider i det omfang, hvori den kan blive at foredrage paa de høiere skoler. Særligt studium af Norges, Sveriges, Danmarks, Englands, Tysklands og Frankriges historie efter større haandbøger, fremdeles af den græske og romerske oldtids historie, ligeledes efter haandbøger. Det kræves desuden, at kandidaten under hver af disse afdelinger har sat sig ind i vedkommende landes ældre og nyere geografi og kulturhistorie, |