B.

særlig statsforfatningernes, religionens, filosofiens og litteraturens udvikling.

Vælges historie som hovedfag, skal kandidaten have sat sig ind i den historiske videnskabs kritik og metode med dens hjælpevidenskaber, særlig arkæologi og almindelig etnografi; hertil kommer kjendskab til nationaløkonomiens grundelementer samt specialstudium af en historisk periode med benyttelse af dens vigtigste originale kildeskrifter.

Geografi med etnografi.

Indsigt i den almindelige geografi, indbefattende elementerne af den matematiske og fysiske geografi efter en større haandbog i det omfang, hvori den kan blive at foredrage paa de høiere skoler, med særlig vægt lagt paa den politiske geografi og etnografi.

Fuldstændigere kundskab kræves om de nor

diske riger.

§ 5. For hvert fag gives en af følgende karakterer: udmærket godt, meget godt, godt og] temmelig godt, hvilke bestemmes efter gjennemsnittet af de for de skriftlige opgaver givne karakterer (udtrykte ved tallene 1 til 4 med 1 decimal), sammenholdt med udfaldet af den mundtlige prøve.

Hvis kandidaten i ett fag faar en karakter under 4,00, har han at kontinuere i faget.

Den samlede eksamens hovedkarakter udregnes med 2 decimaler af de tre karakterer, saaledes at hovedfagets karakter gives vægten af 2/4, hver af bifagenes karakter 1/4. Karaktererne fra 1,00 til og med 1,50 benævnes udmærket godt, fra 1,51 til og med 2,50 benævnes meget godt, fra 2,51 til og med 3,25 benævnes godt, fra 3,26 til og med 4,00 benævnes temmelig godt.

§ 6. Undervisningen til sproglig-historisk embedseksamen skal meddeles gjennem forelæsninger, eksaminatorier og øvelser.

2. Reglement for den matematisk-naturvidenskabelige

§ 1.

embedseksamen.

Den matematisk-naturvidenskabelige embeds

eksamen er delt i to afdelinger:

1. først en almindelig afdeling omfattende 4 bifag; 2. derefter en speciel afdeling omfattende 1 hovedfag. § 2. a) Den almindelige afdeling omfatter 4 af følgende 7 fag efter kandidatens eget valg:

1. Matematik.

2. Fysik.

3. Kemi.

4. Geografi med astronomi.

5. Mineralogi og geologi.

6. Botanik.

7. Zoologi med fysiologi.

De kandidater, som ikke vælger matematik som hoved- eller bifag, har tillige at underkaste sig en forberedende prøve i matematik, svarende til et kursus paa 2 ugentlige forelæsninger i 2 semestre.

b) Den specielle afdeling omfatter 1 fag efter kandidatens frie valg blandt følgende:

1. Matematik med mekanik.

2. Fysik.

3. Kemi.

4. Geografi med astronomi.
5. Mineralogi og geologi.
6. Botanik.

7. Zoologi med fysiologi.

Hvis en kandidat efter at have bestaaet prøve i den almindelige afdeling ønsker at vælge et af de fag, hvori han allerede har underkastet sig eksamen, til hovedfag, maa han, før han underkaster sig eksamen i den specielle afdeling, isteden bestaa prøve i et andet fag.

§ 3. Den matematisk-naturvidenskabelige embedseksamen afholdes i slutningen af hvert semester ved en af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet opnævnt eksamensdeputation, som inden sin midte vælger en

formand.

Anmeldelse til hver af eksamens afdelinger indsendes til fakultetets sekretær inden den af eksamensdeputationens formand bekjendtgjorte tid og ledsages af en af vedkommende eksamensdeputation godkjendt bevidnelse for, at kandidaten tilfredsstillende har gjennemgaaet de praktiske øvelser. Ved hver anmeldelse har kandidaten at betale 20 kroner i indskrivningspenge.

§ 4. Ved den almindelige afdeling har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet: 1. I matematik:

a.

af mere elementære emner i et kursus svarende til 2 semestre 2 timer ugentlig;

b. af analyse og infinitesimalregning i et kursus svarende til 2 semestre 2 timer ugentlig; C. af geometri (fornemmelig analytisk plan- og rumgeometri i parallel- og polarkoordinater samt deskriptiv geometri) i et kursus svarende til 2 semestre 4 timer ugentlig.

2. I fysik har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet af mekanik, akustik, optik, varmelære, magnetisme og elektricitet i et kursus svarende til 4 semestre 3 à 4 timer ugentlig, hvortil kommer et kursus svarende til 1 semester (omkring 300 timer) i praktiske øvelser med særligt hensyn paa, hvad der maatte faa anvendelse i skolen.

3. I kemi har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet af uorganisk og organisk kemi, samt af teoretisk og fysikalsk kemi i tilsammen 180 timer, fordelt paa 4 semestre, hvortil kommer et kursus svarende til 1 semester (omtrent 300 timer) i praktiske øvelser.

4. I geografi med astronomi har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet:

a. af astronomi og matematisk geografi med kartprojektioner i et kursus svarende til 3 semestre 2 timer ugentlig;

b. af fysisk geografi (meteorologi, oceanografi og geofysik) i et kursus svarende til 1 semester 3 timer ugentlig;

c. af politisk geografi med særlig vegt lagt paa den topografiske i et kursus svarende til 2 semestre 2 timer ugentlig.

5. I mineralogi og geologi (de vigtigste mineraler samt grundtrækkene af geologien, særlig Norges) har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet i et kursus svarende til 3 semestre 3 timer ugentlig, hvortil kommer omkring 50 timer øvelser samt ekskursioner.

6. I botanik (elementerne af anatomien og fysiologien, en oversigt over planterigets systematik med særligt hensyn til Norges almindelig vildtvoksende planter samt af de vigtigste nytte- og skadeplanter) har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet i et kursus svarende til 3 semestre 3 timer ugentlig, hvortil kommer omkring 40 timer øvelser samt ekskursioner.

7. I zoologi med fysiologi (elementerne af anatomien og embryologien samt en oversigt over dyrerigets systematik med særligt hensyn til Norges fauna) har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennem

gaaet i et kursus svarende til 3 semestre 3 timer ugentlig, hvortil kommer omkring 40 timers øvelser samt ekskursioner.

I fysiologi har kandidaten at gjøre rede for, hvad der er gjennemgaaet i et elementært kursus svarende til 1 semester 2 timer ugentlig.

5. Prøverne ved den almindelige afdeling er dels skriftlige, dels mundtlige. Kandidaten har at besvare 4 skriftlige opgaver, en i hvert af de 4 fag. Prøven i det i § 2 nævnte forberedende kursus i matematik er kun mundtlig; til denne prøve gives kun karakteren >> bestaaet<< eller »ikke bestaaet«.

Hver skriftlig opgave gives og bedømmes af faglærerne og en af vedkommende regjeringsdepartement opnævnt censor udenfor eksamensdeputationen.

Mundtlige prøver afholdes i hvert af de 4 fag og besørges paa samme maade som den skriftlige prøve.

Forsaavidt undervisningen i deskriptiv geometri maatte blive henlagt til en tegneskole, vil vedkommende lærer have at deltage i bedømmelsen af den udførte prøvetegning i forbindelse med universitetets lærer i geometri.

$ 6. Ved den almindelige afdeling gives for hvert fag 2 karakterer, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Hver af disse skal beregnes med 1 decimal og særskilt opføres paa testimoniet. Hovedkarakteren udregnes med 2 decimaler, som middel af de 8 enkelte karakterer. Karakterer fra 1,00 til og med 1,50 benævnes udmærket godt, fra 1,51 til og med 2,50 benævnes meget godt, fra 2,51 til og med 3,25 benævnes godt, fra 3,26 til og med 4,00 benævnes temmelig godt.

Hvis middeltallet af den skriftlige og mundtlige karakter i noget fag er under 4,00, har kandidaten at kontinuere i dette fag.