ning som for det store publikum, og man ikke heller kan være helt tryg for de kostbare træsager, forinden de er præpareret, har dette arbeide maattet tilgodesees i første række. Desværre gik næsten hele aaret 1905 tabt for dette arbeide. Præparanten var fraværende i militærtjeneste i ca. 5 maaneder, og bestyreren var efter en sygdom af lægen fraraadet ethvert arbeide og maatte af den grund søge permission i længere tid. I begyndelsen af 1906 var der lange forhandlinger om opførelsen af et træskur til deri at præparere, restaurere og midlertidig opbevare Osebergskibet. Efterat sagen var bleven saaledes ordnet, at et træskur blev tilladt opført paa pladsen bag ved den kemiske bygning, blev skuret i løbet af vaaren færdigbygget. Det blev indvendig malet med asbestfarve og udvendig helt dækket af bølgeblik. Allerede tidligere var skibets kjøl bleven opdampet, rettet og restaureret, og skibets dele blev efterhvert ophentet fra det i sin tid velvillig overladte magasin paa Akershus. Det møisommelige arbeide med skibets opbygning fra nyt af blev derefter paa forsommeren begyndt.

Behandlingen af den fundet tilhørende mængde løse oldsager kunde af ovenfor omtalte grunde ikke begynde for alvor førend i slutningen af 1905. I det følgende aar har man søgt at vinde igjen den tabte tid, men det ligger i sagens natur, at nogen forcering af det meget vanskelige arbeide udover, hvad den strengeste omhyggelighed tilsiger, lige lidet her som ved selve skibet er tilladelig. Med det hidtil opnaaede resultat har man al grund til at være tilfredsstillet, om det end ikke kan lykkes at sammensætte alt, men meget af det mindre vigtige maa opbevares i brudstykker. For de smukkeste stykkers vedkommende er det fremdeles uvist, om de bør opbevares i vaad tilstand, eller en præparering tør voves. Disse sikres efterhvert ved nøiagtig afbildning.

Til Osebergfundets i forrige aarsberetning nævnte mæcenater er i beretningsaaret tilkommet to, nemlig statsminister Løvenskiold og Brødrene Hals, som har skjænket træmaterialier af udsøgt beskaffenhed.

I museet er der, foruden de daglige ordinære gjøremaal, fortsat med katalogiseringsarbeidet efter den af bestyreren tidligere opgjorte plan. Den efter opstillingen af jernalderens fundmasse nødvendige revision af enkelthederne er fortsat. Planerne til opstilling af den middelalderske samling er gjort færdige, og enkelte forandringer med hensyn til salenes udstyr er foretaget.

Samlingens tilvækst har været ca. 206 numere, hvoraf 129 er henført til stenalderen, 2 til bronsealderen, 3 til ældre jernalder, 54 til yngre jernalder, 6 til middelalderen og 12 til »nyere eller uvis tid«. De besøgendes antal i samlingens forskjellige afdelinger har været meget stort og gik i aaret op til nærved 90 000 eller flerdobbelt mere end besøget i det gamle lokale.

Det længe ventilerede spørgsmaal om et værdigt og fuldt betryggende hus for vikingeskibene blev vaaren 1905 behandlet af en af kollegiet opnævnt komite bestaaende af professorerne Yngvar Nielsen, Brøgger og Gustafson samt arkitekt H. Bull og murmester F. G. Gundersen. Komiteens flertal enedes om at foreslaa en byg ning opført paa Tullinløkken langs Kristian Augusts gade. Samlingens bestyrer mente dog blandt de fremlagte alternativer at burde fortrinsvis anbefale tomten i Slotsparkens hjørne mellem Kristian den fjerdes og Fredriks gade. Kollegiet sluttede sig til det sidstnævnte alternativ. Spørgsmaalet blev imidlertid i stortinget sammenknyttet med spørgsmaalet om en plads til en bygning for kunstnernes forening, og en ny komite blev af kirkedepartementet opnævnt for at udrede og søge at forene begge disse spørgsmaal. Medlemmer blev nuværende amtmand Kildal (formand), samlingens bestyrer (for

oldsagsamlingen) og maleren Eilif Peterssen (for kunstnerne). Efterat alle de fremlagte alternativer og adskillige nye forslag var blevet gjennemgaaet i en række af møder, blev arbeidet afbrudt derved, at hr. Kildal fraflyttede byen.

Den i foregaaende aarsberetning omtalte nye lov til beskyttelse af fortidslevningerne, som blev sanktioneret den 13de juli 1905, har i aaret, paa grund af de særlige forhold i 1905, ikke kunnet vække tilbørlig opmærksomhed. Fuld effektivitet vil den forhaabentlig snart kunne opnaa, efterhvert som lovens bestemmelser bliver kjendt i alle landets dele. I nogle tilfælde har man allerede nu med kirkedepartementets tilladelse kunnet gribe ind til held for oldforskningen.

Saaledes blev der ved veiarbeide paa Haaøen i Nøterø gjort et fund af jernøkser. Arbeidet blev telegrafisk stanset og findestedet undersøgt. Det var et depotfund af 8 økser fra vikingetiden, nedlagt ca. 1 fod dybt temmelig nær stranden og nogle meter over havet. Ligeledes blev en gravning paa Hilmen i Ulnes, Valdres, ved telegrafisk henvendelse til lensmanden stanset. Oldsagerne var dog allerede optaget og blev ved lensmanden indsendt hertil. Det var et større gravfund fra vikingetiden. Fra Kongsvinger blev der fra politimesteren meldt, at man ved gravning i et sandtag havde stødt paa menneskeben og jern. Ved af museet foretagen undersøgelse viste det sig at være en begravelse fra forholdsvis ny tid, hvor liget var nedlagt i trækiste med bærehanker af jern.

Ved kgl. resolution af 30te juni 1906 er de i loven kirkedepartementet tillagte pligter og rettigheder vedkommende mindesmærkerne og oldsagerne overdraget til nogle af landets museer. Det distrikt, som saaledes er tillagt universitetets oldsagsamling, omfatter Kristiania og Hamar stifter samt desuden Bratsberg, Nedenes og Lister

og Mandals amter. De pligter, som paahviler samlingen, er derved blevet i meget høi grad forøget. Der er givet museet en for dets virksomhed nødvendig myndighed; men dermed følger ogsaa forpligtelser, som snart vil kræve øget arbeidshjælp.

Blandt arbeider i feltet kan nævnes de undersøgelser, som bestyreren i sin rekonvalescenstid høsten 1905 udførte af helleristninger i Skjebergs sogn i Smaalenene. Derved blev flere helleristninger for første gang afbildet i sin helhed og i fuld naturlig størrelse. En af Arnesen omtalt helleristning, hvis beliggenhed efter beskrivelsen var særlig mærkelig, befandtes bortsprængt af stenhuggere. Det lykkedes dog nøiagtig at konstatere stedet og i stenaffaldet at finde en del af ristningerne, som blev indført til samlingen. Paa en skillevæg i museet er en hel helleristning og flere enkelte billeder afbildet i naturlig størrelse efter de tagne kopier.

Bestyreren har i dette, ligesom de nærmest foregaaende aar, efter kirkedepartementets opdrag fungeret som medlem af direktionerne for foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring og. for Norsk folkemuseum.

6. Det etnografiske museum.

Den etnografiske samling havde 30te juni 1905 naaet tallet 13714 af gjenstande, indførte i katalogen. Dette var 30te juni 1906 steget til 14 299. Mellem de nytilkomne nummere indgaar først den afsluttende række af dr. Solbergs samlinger fra Hopi-indianerne i Arizona. Dertil kommer en samling fra fransk Kongo, indkjøbt af Chr. Neergaard, Namsos, katalogiseret 13 771-13 880, der yderligere suppleres ved en anden samling fra Kongostatens omraade (14011—14110), som blev indkjøbt i boet efter afdøde kaptein Sundt. Hertil kommer, foruden endel enkelte gjenstande, som er indkjøbte leilighedsvis,

endnu en samling af dragter og redskaber fra trakten omkring Pasvik og Enare, som er indkjøbt af cand. philos. Hans Schaanning (14 238-14 272).

Samlingen har tillige i aarets løb modtaget værdifulde gaver fra forskjellige dele af verden. Derimellem er at nævne en række af indiske tegninger af guder m. m. (13761-13768), skjænkede af doktor Grønns arvinger, samt to saakaldte Wajang-dukker fra Java og en parasol fra samme ø (13 884-13 886), skjænkede af professor dr. Axel Holst. Fra toldkasserer R. Norberg, Tromsø, er der skjænket et fund af eskimoiske gjenstande (1388813896) fra en ø ved Østgrønland, omtrent under 76° n. br. Bjarne Aagaard, Hongkong, har skjænket en kinesisk samling, fornemmelig af amuletter (13 897—13 939). Mr. Frederick Hunt og mrs. Signe Hunt, f. Bronn, har til sine tidligere gaver fra Sydindien føiet en ny række (13941-13947; 14 197-14 199). En mindre samling fra Sydafrika og Madagaskar er skjænket af stud. philol. Olaf Gjerløw. Ingeniør Sherven har skjænket et aftryk af den saakaldte Yü's tablet, indeholdende en kinesisk beretning om en stor oversvømmelse (14167) samt billeder af de seksten lohan's (14168). Fra marinekaptein Th. Ring, der tidligere har skjænket en smuk række vaser m. m. af siamesisk porcellæn, er dertil føiet en ny række af emaljerede kobbervaser og kar (14169—14 195), og endelig har missionær Bjørn Elle, Vangaindrano, provinsen Fanfarangana, hjemsendt en samling fra Madagaskar, væsentlig repræsenterende de to folk Tenaka og Tesala. En samling fra tysk Sydvestafrika, fornemmelig fra Hereroerne, er skjænket af ingeniør Harald S. Hansen.

Disse store, for det meste værdifulde gaver tør være et af de bedste beviser for den interesse, hvormed de etnografiske samlinger omfattes, efterat de nu er blevne almindelig tilgjængelige. Herom vidner ogsaa antallet af