Historiske afhandlinger, Volum 2Det Nordiske forlag, E. Bojesen, 1899 - 362 sider |
Andre utgaver - Vis alle
Vanlige uttrykk og setninger
A. D. Jørgensen abbeden Alban altså antages banner bekendt Benedikt betydning biskop brev Danebroge danehof Danmark derimod Ditmarsken død efterretninger enkelte erkebiskoppen Estland fandtes fane findes Flensborg forfatter forhold forskellige forståelse fortæller fortælling fremgår frisiske følgende føre første førte fået giver grev grund gæsteri gøre gået går havt Henrik heraldik herred hertug hertugdømmet historie historiske holde Hvidtfeldt hær imidlertid Johanniternes kaldes kamp kender kilder kirke kloster Knud Knytlinga kong Sven kong Valdemar krønike lade landet lige ligesom Livland løver mark middelalderen mænd mærke måde måtte nemlig ning nævnes Nørrejylland Odense opfattelse oprindelige paven Peder påstand Ribe rigets række Saxo selvfølgelig Senere Tilføjelse sidste skjold skrin Slesvig Slesvig domkirke slægt spørgsmål stadens sted strid synes særlig sætte søblade Sødringholm søn Sønderjylland Theoderik tilfælde tradition tvivl Tyge tyske tænke Valdemar Atterdags véd vistnok våben våbenmærke ældre Ælnoth Øm kloster Årbøger året århundrede Århus
Populære avsnitt
Side 192 - Audomari in nemori, quod dicitur Lo, et in paludibus et in pratis et in bruera et in Hongrecoltra, usibus eorum, excepta terra Lazarorum, concedo, sicut fuit tempore Roberti Comitis Barbati.
Side 193 - Audomari extra consuetudines suas eicere et sine judicio scabinorum tractare vellet, se a comite discessuros et cum eis remansuros, donec comes eis suas consuetudines integre restitueret et judicium scabinorum eos subire permitteret.
Side 185 - Strandrecht gewährt; es ist ein auf den Personalverband der Gilde beschränktes Privileg, es umfaßt nicht alle Einwohner. Es erfaßt die Privilegierten auch nur in ihrer Berufsausübung als Kaufleute, nicht in ihrer gesamten Rechtspersönlichkeit. Es begründet keinen neuen Stand. Und nun § 9: „Omnes qui infra murum Sancti Audomari habitant et deinceps sunt habitaturi, liberos a cavagio hoc est a capitali censu et de advocationibus constituo.
Side 181 - Quarum prima hec est, vt mardurinam pellem regi non reddant. potestate et arbitrio, quale debeat esse, hoc tamen pacto vt plus solido cupri de vna marca nequeat comburi. Tercia est, cum rex nouam monetam iusserit fieri, ciues tantum debent regi offerre quantum confert monetarius, postea ipsi fieri faciant monetam secundum velle regis, et sint prouidi inspectores ne aliqua falsitas in nummis fiat. Quarta petitio est, vt ciues potestatem semel recipiendi vel secum ducendi Sleswyk habeant quoslibet...
Side 193 - ... 3. Si quis de jure christianitatis ab aliquo interpellatus fuerit, de villa Sancti Audomari alias, pro justitia exequenda, non exeat ; sed in eadem villa, coram episcopo vel ejus archidiacono, vel suo...
Side 96 - ... hun gemte guldet, for det var dejligt og rødt* — , medens hun brændte brevene. Han drager heraf den slutning, at man ikke bør give kvinder nøgle og gang til sådanne breve, efterdi „de er gerne løsagtige i hu og hjerte, når de se noget, som dem behager" (s. 446). Om Margrete fortæller han, at hun blev kronet til dronning i alle tre riger; den falske Olav fremstiller sig for hende i Danmark, medens den rette er i Sverige og vender tilbage , hertil efter at den anden er bleven brændt...
Side 224 - Lybek opfattes da som påtvunget hertugen: det var et mageskifte om de to dele af Jylland, hvorved greven altså fik sine lande samlede. Men forliget er lige det modsatte. Greven indrømmer hertugen ret til at indløse Nørrejylland med den ret, Kristoffer havde til det, for en pantesum af 43000 mark lybsk.
Side 193 - Primo quidem, ut erga unumquemque hominem, pacem eis faciam et eos sicut homines meos sine malo ingenio, manuteneam et defendam rectumque judicium scabinorum erga unumquemque hominem et erga me ipsum eis fieri concedam ; ipsisque scabinis libertatem, qualem melius habent M-abini terre mee, constituam.
Side 174 - De Ripa in Flandriam ad Cincfal velificari potest duobus diebus et totidem noctibus; de Cincfal ad Prol in Angliam duobus diebus et una noctc.
Side 101 - Efter tilbagekomsten forhastede rigsforstanderen sig imidlertid ikke med at opfylde sit løfte om tilbagegivelsen; erkebiskoppen måtte gentagne gange minde ham derom. Der er bevaret et brev af 18. Jan. 1497, i hvilket han beklager sig herover og forlanger endeligt svar; han vil have banneret til den forestående Eriksmesse, den 24. sm, og spørger, om rigsforstanderen vil sende nogle adelsmænd med det, eller om han selv skal lade „helligdommen...