Historiske afhandlinger, Volum 2

Forside
Det Nordiske forlag, E. Bojesen, 1899 - 362 sider
0 Anmeldelser
 

Hva folk mener - Skriv en omtale

Vi har ikke funnet noen omtaler på noen av de vanlige stedene.

Utvalgte sider

Innhold

Del 9
212
Del 10
226
Del 11
233
Del 12
250
Del 21
343
Del 22
355
Del 23
363

Andre utgaver - Vis alle

Vanlige uttrykk og setninger

Populære avsnitt

Side 205 - Piscatores libere habent piscari per totam Slyam et in campo possunt extendere funes sagenarum ad siccandum, quantum potest prohici clauus gubernaculi de naui, hoc est hyalmerwol, et non presumant piscari cum crokwoth ante pentecosten.
Side 192 - Audomari in nemori, quod dicitur Lo, et in paludibus et in pratis et in bruera et in Hongrecoltra, usibus eorum, excepta terra Lazarorum, concedo, sicut fuit tempore Roberti Comitis Barbati.
Side 185 - Strandrecht gewährt; es ist ein auf den Personalverband der Gilde beschränktes Privileg, es umfaßt nicht alle Einwohner. Es erfaßt die Privilegierten auch nur in ihrer Berufsausübung als Kaufleute, nicht in ihrer gesamten Rechtspersönlichkeit. Es begründet keinen neuen Stand. Und nun § 9: „Omnes qui infra murum Sancti Audomari habitant et deinceps sunt habitaturi, liberos a cavagio hoc est a capitali censu et de advocationibus constituo.
Side 193 - Audomari extra consuetudines suas eicere et sine judicio scabinorum tractare vellet, se a comite discessuros et cum eis remansuros, donec comes eis suas consuetudines integre restitueret et judicium scabinorum eos subire permitteret.
Side 193 - Genugtuung holen (»constituimus, tradidimus et auctoritate nostra regia consensuque principum nostrorum confirmamus institutum et jus quoddam, ut videlicet nullus eorum cuiuslibet conditionis placitum aliquod, quod vulgo thinch vocatur, extra civitatem suam constitutum adeat...
Side 193 - ... 3. Si quis de jure christianitatis ab aliquo interpellatus fuerit, de villa Sancti Audomari alias, pro justitia exequenda, non exeat ; sed in eadem villa, coram episcopo vel ejus archidiacono, vel suo...
Side 224 - Lybek opfattes da som påtvunget hertugen: det var et mageskifte om de to dele af Jylland, hvorved greven altså fik .sine lande samlede. Men forliget er lige det modsatte. Greven indrømmer hertugen ret til at indløse Nørrejylland med den ret, Kristoffer havde til det, for en pantesum af 43000 mark lybsk.
Side 193 - Primo quidem, ut erga unumquemque hominem, pacem eis faciam et eos sicut homines meos sine malo ingenio, manuteneam et defendam rectumque judicium scabinorum erga unumquemque hominem et erga me ipsum eis fieri concedam ; ipsisque scabinis libertatem, qualem melius habent M-abini terre mee, constituam.
Side 114 - Således bærer jo også endnu 1500 en af landets ypperste riddere hovedbanneret for kongen; 1404 føres grevens banner af hans marsk. Når da en eller flere faner overrækkes lensmanden, er det selvfølgelig tegn på hans lenspligt, og flertallet af faner tegn på, at han skal møde med flere afdelinger. Navnet „brogelen...
Side 99 - Danebroge, er således i god behold efter henved et halvt årtusind. Spørgsmålet er nu, hvorledes vi skal tænke os Danebroge opbevaret. Mon det er brugt ved våbenøvelser og til hverdag; eller skal vi dog ikke snarere tænke os det behandlet med en vis ærbødighed? — Den indvending, der hentes fra bannerets slid og vanrøgt, kan vi formentlig se bort fra som aldeles betydningsløs. En anden tvivl har rejst sig af efterretningerne om Danebroge i Sverige: „I 1439 hører vi „D.

Bibliografisk informasjon