Resultatet bekræfter saaledes den i de foregaaende aar gjorte iagttagelse, at »eleverne« er privatisterne langt overlegne i kundskapstilegnelse og forstaaelse av de fysikalske begreper et forhold som naturlig betinges av de forskjellige vilkaar, hvorunder denne tilegnelse sker.

Mens ialt 65.5 pCt. av elever har opnaadd de 3 første karaktergrader, kommer paa privatister kun 31.5 pCt. av disse grader, og mens 15.8 pCt. av disse er gaat reject, har elever« kun 3 pCt. strykere. Ingen elev har laveste karaktergrad.

Angaaende besvarelsen av de enkelte opgaver og de bemerkninger denne gir anledning til, henvises til den fællesuttalelse, som aarets censorer har avgit.

Censorernes fællesuttalelse.

Hvad besvarelsen

av den teoretiske opgave angaar,

er utviklingen av det matematiske uttryk for centripetalkraftens størrelse samt beviset for, at denne kraft ved cirkelbevægelse er rettet mot cirkelens centrum i det hele tat tilfredsstillende utredet. Imidlertid er besvarelsen i ret mange tilfælde begrænset til denne matematiske utvikling samt til en kort omtale av reaktionskraften (centrifugalkraften), uten at kandidaten gaar nærmere ind paa at utrede denne krafts virkemaate. Hos de kandidater som har indlatt sig herpaa, støter man ofte paa misforstaaelser og uklarheter. Anvendelsen av de opstillede love paa det praktiske liv faar ogsaa i almindelighet en høist overfladisk behandling, forbigaaes ofte helt.

Den første regneopgave, en enkel anvendelse av faldlovene er i det hele tat godt besvart; en flerhet av kandidaterne er kommet til et rigtig resultat, om end ikke altid ad den naturligste vei. Av og til forekom grovere misforstaaelse av massebegrepet og ubekjendtskap med de elementære love for accelerert bevægelse.

Den anden regneopgave, en beregning av elektrisk effekt, potentialfald og energitap, var mindre godt besvart. Uttrykket for effekten kjendes av de fleste, men særdeles hyppig begaaes ved beregningen av strømstyrken i lamperne den feil, at spændingen mellem dynamoens polklammer indføres istedenfor lampespændingen, idet der til den opgivne lampemotstand adderes motstanden i tilledningen til lamperne. Ved den enkle beregning av elektricitetsforbrukets kostende ser man ikke saa sjelden det elementære begrep hektowatt-time misopfattet som hektowatt-sekund. Mens strømmen i hovedledningen ifølge opgaven helt og holdent forbrukes til underhold av de 60 lamper, indfører mange kandidater ved beregning av potentialfaldet i tilledningen en anden strømstyrke end den for lamperne oprindelig beregnede. Undertiden

forveksles enheterne gramkalori og watt.

Opgaverne viste sig at være av passende vanskelighet.

V.

Erklæringer og betænkninger.

Raadet har efter opfordring fra overstyret avgit erklæring i følgende saker:

M. Ø. Ore: »Tegning efter gjenstande«.

Muldal og Alnæs: Lærebok i norsk 4de-6te hefte.
D. F. Knudsen: Utvalg av norsk literatur for
gymnasiet.

1. For 1ste gymnasieklasse.
1ste avdeling: Riksmaal.

2den avdeling: Landsmaal.

B. Pauss og A. M. Corneliussen: Læsebok i morsmaalet. 1ste bind for middelskolen.

Endvidere:

Angaaende et par punkter i utkastet til reglement for statsøkonomisk eksamen.

I anledning av en henvendelse fra direktøren for Berlitz School angaaende offentlig anerkjendelse og støtte av dennes virksomhet.

Angaaende lønnen for lærerinder ved de private middelskoler.

Andragende fra skolebestyrer Myhre om ret til at avholde eksamen ved Vestheim pikeskole (tidligere frk. Rolls skole).

Andragende fra skolebystyrer Halling om ret til at avholde middelskoleeksamen ved Hallings pikeskole (tidligere frk. Conradis skole).

I anledning av spørsmaalet om dobbelt aldersgrænse for skolens tjenestemænd.

Indberetning om Det pædagogiske Seminars virksomhet høstsemestret 1908.

Undervisningen har været ordnet paa følgende maate: 1. Theoretisk pædagogik.

Seminarets bestyrer har i 2 à 3 ukentlige konferencer indført eleverne i almindelig undervisningslære og i lærergjerningens opgaver i den høiere skole.

Skolelov, undervisningsplaner og reglementer er gjennemgaat og kommenteret.

Seminarets elever har faat sig opgit emner fra skolens og opdragelsens omraade til foredrag med efterføl gende drøftelse.

Seminarets bestyrer har endvidere i 1 ukentlig foredrag paa Universitetet fortsat sin behandling av skolens og opdragelsens utvikling. Eksaminatorisk er endvidere med eleverne gjennemgaat avsnit av den almindelige pædagogiks historie i tilslutning til dr. N. Bangs lære

bok samt vor egen skoles historie i tilslutning til fremstillinger av P. Voss, Otto Anderssen, V. Holst og H. Raabe.

Bestyreren har derhos git nogle timers undervisning i foredrag og læsning.

Professor dr. Axel Holst har i 8 foredrag gjennemgaat hovedtræk av skolehygienen.

Professor dr. Arne Løchen har i 10 forelæsninger foredraget >>Læren om viljen« samt eksaminatorisk gjennemgaat enkelte avsnit av den almindelige psykologi.

Adjunkt C. Knap har i 3 foredrag gjennemgaat >> Den moderne sprogundervisnings historie og methode.<< Adjunkt M. Alfsen har i 2 foredrag gjennemgaat nogle hovedpunkter av mathematik-undervisningens methodik.

2. Praktiske øvelser.

Kandidaterne har været fordelt paa flere av byens skoler under ledelse av erfarne lærere.

Eksamen.

Til eksamen fremstillet sig følgende kandidater : 1. Andreas Farbrodt, mathematisk-naturvidenskabelig lærereksamen 1908.

2. Maria Stub Irgens, sproglig-historisk lærereksamen 1908.

3. Camilla Skotvedt, sproglig-historisk lærereksamen 1908.

Utfaldet av eksamen var følgende:

For nr. 1: Pædagogik skriftlig 2.5, for pædagogik mundtlig 2.2, for praktisk lærerdygtighet 2.3.

For nr. 2 i samme fag: 2.4, 2.0, 2.2.

For nr. 3 i samme fag: 2.3, 1.7, 2.2.

Opgaverne var:

For samtlige kandidater:

Skolens plads og virkemidler i elevernes opdragelse.
For kandidat nr. 1:

Om den heuristiske methodes anvendelse ved mathematikundervisningen, dens fortrin og mangler, og det omfang hvori den bør brukes i skolen. Til nærmere be

lysning av methoden ønskes utarbeidet en plan for en heuristisk gjennemgaaelse av et selvvalgt emne, som ikke har større omfang, end at det kan rækkes i høist en enkelt skoletime.

For kandidat nr. 2:

Gjennemgaa for 4de middelklasse Jørgen Moes BlindAnne. Paavis herunder hvilken litteraturhistorisk kundskap der kan utvindes av dette stykke under hensyn til undervisningsplanens bestemmelser.

For kandidat nr. 3:

1. Franskens stilling i den norske skole. Undervisningens midler og maal. 2. I lekse i 1ste gymnasieklasse er git: > Les trois frispons.« (Hermanstorff og Wallems lærebok i fransk side 95). Læg en plan for timens anvendelse og vis hvorledes enkelte av de i stykket forekommende grammatiske fænomener bør gjøres til gjenstand for undervisning og eksamination.

Som censorer ved eksamen fungerte foruten seminarets lærere de av Kirkedepartementet opnævnte: Skolebestyrerne P. Voss og S. Halling og adjunkterne Kr. Grette og C. Knap.