Folkevennen: et tidsskriftEilert Lund Sundt, Michael Johan Færden, Hartvig Marcus Lassen P.T. Malling, 1852 A magazine containing articles on a variety of topics intended to educate the Norwegian working class. |
Andre utgaver - Vis alle
Folkevennen: et tidsskrift, Volum 15 Eilert Lund Sundt,Michael Johan Færden,Hartvig Marcus Lassen Uten tilgangsbegrensning - 1891 |
Folkevennen: et tidsskrift, Volum 17 Eilert Lund Sundt,Michael Johan Færden,Hartvig Marcus Lassen Uten tilgangsbegrensning - 1893 |
Folkevennen: et tidsskrift, Volum 10 Eilert Lund Sundt,Michael Johan Færden,Hartvig Marcus Lassen Uten tilgangsbegrensning - 1886 |
Vanlige uttrykk og setninger
Almuen altsaa Arbejde Arbejdslønnen bedre bedste blive blot Bygd Bøger Bønderne bør Børn baade Dage derfor derimod dertil derved dæi Død endog Enhvær enkelte Erik Jarl finde flere Folket Folkevennen Forskjel fræm Fædreland Følge første faar faat gamle Gavn give gjælder gjærne Gjæst gjøre Glæde gode godt Gudbrandsdalen gaar Gaard havt Hedemarken hende hjælpe Hjærte holde hvorledes hvær højere høre hørt Haakon igjen især Jomsvikinger Jorden Jætter kaldtes kjende Kjærlighed kjøbe Klæder Kongen Kristendommen lade Landet legemlige leve lidet ligedan ligesom lægge længe lære læse Løn Mand Mennesket Mænd Mærke Maade maatte Nidaros Norge norske næmlig Odin Olaf Oplysning Ormen Lange Penge Præster Ringerike Raad sagde Samfundet Sandhed ſig Sigurd Sigurd Syr ſin ſit ſkal Skibe skjønt ſkulde ſom Staten Stjørdalen staar Svend Jarl synes Syssel Søn ſaa saadan saaledes Thrøndelagen Ting tænker virkelig vistnok vore vort Værden aandelige
Populære avsnitt
Side 184 - Vi ere en Nation vi med, vi smaa, en Alen lange; et Fædreland vi frydes ved; og vi, vi ere mange. Vort Hjerte ved, vort Øie ser, hvor godt og vakkert Norge er, vor Tunge kan en Sang blandt fler af Norges Æressange.
Side 184 - Paradis mig bød, af Palmer oversvævet. Hvor er vel Himlen mere blaa? Hvor springe vel saa glade de Bække, som i Engen gaa for Blomsterne at bade? Selv Vinteren jeg frydes ved, saa hvid og klar som strøet med al Stjernehimlens Herlighed og hvide Liljeblade. Jeg ikke vil for fremmed Vaar min norske Vinter bytte, og fremmed Slot ei nær forslaar imod min Faders Hytte. Han siger, han er der saa fri.
Side 184 - Blomster vævet, end i det Land, hvor jeg tilfreds hos Fa'r og Mo'r har levet. Jeg vil det elske til min Død, ei bytte det, hvor jeg er fød, om man et Paradis mig bød, af Palmer oversvævet.
Side 79 - Glædens eller Sorgens, Haabets eller Bekymringernes Budskab, som bringer det, der ligger allerinderst, allerdybest i deres Sjæle, det bedste, det sandeste, det ægteste, de ejer, til mig og fra mig til dem. — Som sagt, jeg har ikke formaaet at udgrunde, hvori Modersmaalets egentlige Væsen og Hellighed bestaar. Men jeg føler, at naar Herrens Bud lyder til mig: »Ær din Fader og Moder...
Side 132 - Kunde og en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Son, ja om Nogcn af dem kan glemme dem, da vil jeg dog ikke glemme dig
Side 187 - Tresteslose, at hjcrlpe sig selv ganste alene*). For nogle Aar siden, efter et Par uheldige Kornaar, udbredte det Rygte sig i det sydlige Norge, at der i...
Side 79 - Naar Nogen ringeagter og forhaaner mit Modersmaal, da er det for mig, som om de ringeagtede og forhaanede mine...
Side 186 - Kjcrrlighed og inderlige Hengivenhed, end det Land, hvor vi erholdt Livet, og hvis Statssamfund vi skylde vort Ophold og vor Sitterhed?
Side 79 - Søskende og min hele Familie, forhaanede mine Venner og Kammerater, alle mine Bysbørn, hele Sognet, hele Nationen, med et Ord, forhaanede alle dem, som mit...
Side 184 - Slot ej nser forslaar imod min Faders Hytte. Han siger, han er der saa fri — det ej saa n0je faite vi; men noget Godt er vist deri, som vœrd er at beskytte.