Den danske Retshistorie indtil Christian V's LovGyldendal, 1871 - 699 sider |
Andre utgaver - Vis alle
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Vanlige uttrykk og setninger
2dens Adelen allæ Almindelighed Ancher anførte annær Bestemmelser bondæn Bøder Børn bøtæ bøtær Christian deels derimod enkelte Erik Erik Glippings fathær findes Forbrydelser Forhold Forordning forskjellige forthy foræ Fredløshed frændær geistlige gjældende hafver hand hanum havæ havær Henseende hvorimod hænnæ Haandfæstning iorth især Jernbyrd Jord Jvfr Jydske Lov Kjøbstæderne Kongen kunung Landgilde Landsthing Larsen Leding ligesom logh Lovbøger Mand manz marc Medeedsmænd mæn mæth Maade maatte navnlig nokær Nordstrøm Nævninger overeenstemmende Provindsiallovene Recesser Regel Regler Rosenvinge ræt Sager Sagsøgeren Sandemænd Saxo Schl Sigtede sithæn Sjælland Sjællandske Lov skee Skaanske Lov Stadsret Stadsretter Sunesen søkær saadan saaledes saavel takæ takær tha ær ther theræ thet Thinge thre mark thæn thær thæræ thæt Tilfælde udtrykkelig utæn Valdemar værge warthær æftær ældre ællær æræ æth Aarhundrede
Populære avsnitt
Side 654 - Nam vel alio quocunque modo ipsum ad hoc compellat. sed a cognatis ad hoc compellatur. nostro ipsis si defecerint. auxilio suffragante.
Side 108 - Kg. Hans alm. St. R. 150. GI. SI. St. R. 31 «ut cives postetatem semel recipiendi vel secum ducendi Sleswyk habeant quoslibet mercatores. Postea vero consulto domino Rege, si nolit eis pacem concedere, redeant tamen in eadem pace qua venerunt et denuo non veniant absque licentia et paceRegia«.
Side 442 - Boll appellant et nos in latino sermone mansos possumus appellare, earum fundis inter se praediisque inter se fundis ipsis adjacentibus adaequandis.
Side 127 - I.) conqueritur, quod cum tempore electionis vestræ . . . promiseritis, omnia gravamina, a tempore avorum et patrui vestri per patrem et fratres vestros reges vel ipsorum exactores superintroducta , relaxare et revocare , . *) Nyb Frd.
Side 57 - Artikler sammenfatter Hovedindholdet af alle de tidligere Recesser fra 1537, men især af dem fra 1547 og 1551. Den er en vigtig Kilde til Christian Vtes danske Lov, hvor den ofte anføres under Navnet »Recessen» uden nærmere Betegnelse. Ogsaa i den Slesvigske Praxis blev især denne Reces meget benyttet og den findes derfor ogsaa i tydske Oversættelser. Det samme er Tilfældet med Frederik den 2dens Kallundborgske fieces af 21.
Side 144 - cum credendum non sit, quod salutis sue sic debeant esse inmemores, ut preferre velint ei rem quamlibet temporalem«, og en Forbandelse af alt jordisk Gods. af Liv og Sjæl indeholdes endnu i den i Christian den 5tes Lov optagne Forklaring om Vidneeden. I Lighed med hvad der fandt Sted efter ældre tydske saavel som norske Love3), synes Eden ogsaa her...
Side 73 - Haroldus, patrium nactus imperium, populi votis admodam favere eique leges et jura, non tam quæ vellent eligere, imo quæ vel quales elegissent posteris reservandas, regali studebat auctoritate decernere. Unde leges ab eo sancitas Dani usque In hodiernum ab electis et...
Side 535 - AS XVII. 3. *) Sk. L. XVII. 3 „. . . far lanbo bort af iorthe, tha køpæ hin hus ær til far, far ængin man til, num fæstis at bara kroke, køpæ e thæn ær husiorthana sar ok yrkir, ællær iorthadrotæn lofa hanum bort at føræ hus sin, yrkær ok iorthæghænde sialfær, køpæ ok hus ællær lofæ hanum af at føræ".
Side 612 - Si coniunx cuiuspiam, vel mater, vel soror, vel filia, ob stupri tuii>itudinem rapiatur. Si hospes a domino vel ab hospite in domo propria dominus domus occidatur. Si quis voluntarie ignem inponat domo aliene, ut ad iniuriam et dampnum domini domus incendio consumatur. Si presente rege et in dioecesi commorante quis presumat homicidium perpetrare secundum novam a rege waldemaro editam constitutionem.
Side 512 - ... hundred, oc saafremt Parterne ellers saa ens vorder, at den Panttager ey er mectig sine Penge at opskrifve, saa lenge hannem sin Rettighed gifvis, (dog skal hermed icke være formeent, at en oc hver jo paa sædvanlig oc...