Norske folkeviser, Volum 1C. Tönsberg, 1853 - 867 sider |
Andre utgaver - Vis alle
Populære avsnitt
Side iii - Øvre Thelemarken er ved sin afsondrede Beliggenhed, saavelsom paa Grund af Folkets Karakteer, et af de Distrikter i vort Fædreland, hvor Oldtidens Sprog og Leveskik længst har vedligeholdt sig. Naar man kommer over Midheien til Hitterdal eller Gransherred, bliver enhver Fremmed overrasket ved det Antike, som pludselig fremstiller sig for ham i Huse, Dragter, Sprog og Levemaade, og han maa tro sig hensat mange Aarhundreder tilbage lige ind i Sagatiden.
Side iv - Der er saaledes nu en Overgangstid hos os i Fjeldbygderne, hvor det Nye brydes med det Gamle, og en broget Blanding kommer til Syne saavel i Legemets Klædebon som i Aandens, der er Sproget, og det gjelder nu at redde, hvad der kan reddes og fortjener at opbevares af det Gamle, der allerede for en stor Deel er fortrængt til de øverste Fjeldkløfter.
Side iv - Forsøg, hvis Resultat herved fremlægges. Det er i Sandhed et gammelt, gyldent og ved sin Alder ærværdigt Familiesmykke, hidindtil Folkets udelukkende Eiendom; og jeg kan gjerne sige, at det er revet som en Brand af Ilden, da det selv bærer alt for mange Spor af dens smeltende og fortærende Magt.
Side iii - Landstad segjer i 1848: ,,Øvre Thelemarken er ved sin afsondrede beliggenhed, saavelsom paa grund af folkets karakteer, et af de distrikter i vort fædreland, hvor oldtidens sprog og leveskik længst har vedligeholdt sig. Naar man kommer over Midheien til Hitterdal eller Gransherred, bliver enhver fremmed overrasket ved det antike, som pludselig fremstiller sig for ham i huse, dragter, sprog og levemaade, og han maa tro sig hensat mange aarhundreder tilbage lige ind i sagatiden...
Side 366 - Maade berører bekjendte Personer og Forhold, og derfor med et foragteligt Navn kaldes rennestev, en Benævnelse der desuden antyder baade den Lethed, hvormed de blive til, og den Uendelighed, hvormed denne Poesi, der har sin Livskilde i Folket selv, daglig udstrømmer...
Side xiii - er Modersmaalet i Fædrehjemmet, der maa Barnet, naar det begynder at læse vore Bøger, saagodtsom lære et nyt Tungemaal, en Omstændighed der har en mere hemmende Indflydelse paa Underviisningen i vore Skoler, end man i Almindelighed er tilboielig til at tro».
Side 646 - Udgaver. l orbisten kravler af mørken Hul Med fire Vinger saa prude ; De to de vare som sorten Kul, De to som Glar i en Rude. Dem havde han pudset med megen Besked Alt med sin bageste Kralle.
Side iv - ... hvor det Nye brydes med det Gamle, og en broget Blanding kommer til Syne saavel i Legemets Klædebon som i Aandens, der er Sproget, og det gjelder nu at redde, hvad der kan reddes og fortjener at opbevares af det Gamle, der allerede for en stor Deel er fortrængt til de øverste Fjeldkløfter. — Under disse Omstændigheder faldt den Tanke mig ind, at ogsaa jeg burde række min Haand til for om muligt at redde et gammelt Familiesmykke ud af det brændende Huus, og at mit SOaarige Bekjendtskab...
Side 365 - De ældre stev falde mindre i nutidens smag; hvad der glemmes af disse erstattes ikke, som det skeer med hine, ved tillob fra en levende, altid sprudlende kilde, hvorfor de ogsaa ere for haanden i et mere indskrænket antal. De ere tildeels vexelsange, hvori man snart forelægger hverandre gaader til oplosning, snart tolker sine fb'lelser eller skoser og chikanerer hverandre.
Side 366 - Inskriprioner og brogede Farver malede Ølboller svømmer en And, der er udhulet og dannet til et Slags Øsekop. Skjænkesvenden øser nu op det stærke skummende 01 i smaa malede Træskaaler, af Størrelse som en Kontorkop, «einskjelskoppar...