Den danske Retshistorie indtil Christian V's LovGyldendal, 1871 - 699 sider |
Innhold
| 11 | |
| 59 | |
| 85 | |
| 103 | |
| 128 | |
| 134 | |
| 143 | |
| 156 | |
| 390 | |
| 405 | |
| 416 | |
| 422 | |
| 439 | |
| 453 | |
| 464 | |
| 471 | |
| 164 | |
| 176 | |
| 183 | |
| 193 | |
| 217 | |
| 227 | |
| 241 | |
| 247 | |
| 256 | |
| 262 | |
| 270 | |
| 277 | |
| 291 | |
| 301 | |
| 313 | |
| 323 | |
| 337 | |
| 349 | |
| 359 | |
| 381 | |
| 479 | |
| 493 | |
| 501 | |
| 513 | |
| 522 | |
| 533 | |
| 545 | |
| 548 | |
| 559 | |
| 572 | |
| 582 | |
| 598 | |
| 608 | |
| 619 | |
| 647 | |
| 658 | |
| 671 | |
| 677 | |
| 692 | |
Andre utgaver - Vis alle
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Vanlige uttrykk og setninger
2dens alene Almindelighed Ancher anførte annær Anvendelse barn Besiddelse Bestemmelser Brug Bøder Børn bøtæ Christian deels derfor derimod Domme Død efterhaanden enkelte enten Erik Glippings Faderen findes flere Forbrydelser forekommer Forhold Forordning forskjellige foræ Følge først første gamle geistlige give gjældende Gods Grund hafver hand hanum havær Henseende Hensyn holde hvilket hvorimod idet indeholde især Jord Jvfr Jydske Lov kaldes Kjøbstæderne Kongen kunung Landet Larsen lige ligesom logh Mand marc Mark mæth Maade maatte navnlig ning nævnes offentlige oprindelig Recesser Regel Regler Rigens Rosenvinge Raad Sager Sagsøgeren senere sidste Sjællandske skete Skaane Skaanske Lov Stadsret Sted Straf Sunesen synes saadan saaledes saavel ther thet Thinge thre thær thæt Tilfælde Ting udtrykkelig utæn Valdemar Vidner vigtige visse værge ældre ællær æth Aarhundrede
Populære avsnitt
Side 11 - Certissimum vero est eum tam nostro populo quam Transalbianis et Fresonum genti leges et jura constituisse, quae adhuc pro auctoritate viri servare contendunt.
Side 4 - Udvalg af gamle danske Domme, afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting, 4 Dele 1 842 — 48, indeholdende Domme fra 1447 til 1596.
Side 108 - ut cives postetatem semel recipiendi vel secum ducendi Sleswyk habeant quoslibet mercatores. Postea vero consulto domino Rege, si nolit eis pacem concedere, redeant tamen in eadem pace qua venerunt et denuo non veniant absque licentia et pace Regia
Side 652 - Nam vel alio quocunque modo ipsum ad hoc compellat. sed a cognatis ad hoc compellatur. nostro ipsis si defecerint. auxilio suffragante.
Side 385 - Non idcirco minus post mortem mariti bonorum omnium . . uxori sine liberis derelicte medietas attinebit, quod maritus tandem post cohabitationem habitam cum uxore legitima confessus fuerit, se habere filios naturales, qui tamen, si . . prof es s ion em patriam prohare voluerint contractas nupcias p reee, ss isse, audiendi sunt, ut inter novercam et ipsos hereditas pro virilibus portionibus dividatur«.
Side 80 - III's Forsikkringsbr. 18. Aug. 1536, iAarsberetn.il, 79. Hdf. og Rec. 30. Oct. i Indl. DM 3die RV 319. Ny DM III. 3. »at denne Rigsdag var paasat anderledes, end Sædvane og brugeligt havde været fra gammel Tid, idet han havde ladet forskrive saavel Borgere og Bønder, som Adelen, og dog '.tilforn ikke havde været brugeligt at forskrive til Herredage uden Ridderskabet og Adelen..
Side 322 - quod maritus tandem post cohabitationem habitam cum uxore legitima confessus fuerit, se habere fllios naturales, qui tamen, si ... professionem patriam probare voluerint contractas nupcias precessisse , audiendi sunt . . ... Suhm XIII.
Side 569 - Huer mand maa affsindig folck heffte vden brøde. De skulle vere i deris frenders foruaring som andre børn:3 oc de maa heffte dem om de ville. Saarer gallind mand nogen mand, eller giør hannem skade: da bør hans frender at bøde skaden,4 oc lægeløn aff hans gods: men konningen faar der ingen bøder for. Sicter den skaden fick, gallind mands frende, at hand icke vil heffte den galne, verge sig derfor met sin eed. Icke skal andre som bryde sig aff fengsel, eller giøre skade, regnis for galne...
Side 130 - ... blev endt ved Freden i Kjøbenhavn af 27. Mai 1660. Rigets hele Tilstand var sørgelig, Finantsnøden stor og der førtes især Klage over Adelens Forhold under den sidste Krig og dens Utilbøielighed til de fornødne Anstrengelser og Offre4). En Rigsdag blev udskreunderrette och...