Den danske Retshistorie indtil Christian V's LovGyldendal, 1871 - 699 sider |
Innhold
| 344 | |
| 349 | |
| 354 | |
| 356 | |
| 359 | |
| 371 | |
| 381 | |
| 390 | |
| 78 | |
| 85 | |
| 133 | |
| 146 | |
| 156 | |
| 176 | |
| 183 | |
| 193 | |
| 202 | |
| 237 | |
| 247 | |
| 256 | |
| 262 | |
| 277 | |
| 287 | |
| 291 | |
| 301 | |
| 306 | |
| 313 | |
| 323 | |
| 326 | |
| 332 | |
| 337 | |
| 341 | |
| 396 | |
| 401 | |
| 416 | |
| 422 | |
| 439 | |
| 453 | |
| 464 | |
| 471 | |
| 479 | |
| 493 | |
| 513 | |
| 521 | |
| 527 | |
| 533 | |
| 545 | |
| 548 | |
| 572 | |
| 582 | |
| 608 | |
| 619 | |
| 647 | |
| 671 | |
| 682 | |
| 692 | |
Andre utgaver - Vis alle
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Den danske Retshistorie indtil Christian V's Lov Christian Ludvig Ernst Stemann Uten tilgangsbegrensning - 1871 |
Vanlige uttrykk og setninger
2dens Adelen Afgjørelse allæ Almindelighed Ancher annær Bestemmelser Biskop bondæn Bøder børn bøtæ Christian Christian IV deels derimod Død efterhaanden enkelte Erik Erik Glippings fathær findes forekommer Forhold Forordning forskjellige forthy foræ følgende gamle geistlige gjældende hafver hanum havær Henseende Herredage hænnæ Haandfæstning iorth især Jernbyrd Jord Jvfr Jydske Lov Kjøbstæderne Kongen kunung Landgilde Landsthing Larsen Leding ligesom logh Lovbøger Malmø Mand Mark Medeedsmænd mothær mæn mæth Maade maatte navnlig nokær Nordstrøm Nævninger oc æi overeenstemmende Priv Provindsiallovene Recesser Regel Regler Rigsraadet Rosenvinge ræt Sager Sagsøgeren Sandemænd Saxo Schl Sigtede sithæn Sjælland Sjællandske Lov Skaanske Lov Stadsret Stadsretter Sted Sunesen søkær saadan saaledes saavel takær theræ thet Thing thre thæn thær thæræ thæt Tilfælde udtrykkelig utæn Valdemar værge warthær æftær Ægteskab ældre ællær æræ æth Aarhundrede
Populære avsnitt
Side 417 - ÆJngin ut aruæ æruir nokæt barn inæn fathers flæt. Horæ fath(ær) æru(ær) sit barn, thæt ær utæn fælægh dør. Dør nokæt hans barn uthæn fælægh for utæn afkomd, tha æruær fathær oc mothær oc brothær ful lot oc systær half lot, æm væl the innæn sitiæ fathærs flæt, æszæ the ær uthæn æræ. Horæ far ær næst allæ genmæle.
Side 535 - Thaghar lanbo vil fara af fæstu sinni, tha skal han sua mykit sa af rughsæth sinni sum logh æræ til i the bygd, ær han bor innæn".
Side 652 - Nam vel alio quocunque modo ipsum ad hoc compellat. sed a cognatis ad hoc compellatur. nostro ipsis si defecerint. auxilio suffragante.
Side 108 - Postea uero consulto domino Rege, Si nolit eis pacem concedere, Redeant tamen in eadem pace, qua venerunt, et denuo nem veniant absque licentia et pace Regia.
Side 610 - Si hospes a domino vel ab hospite in domo propria dominus domus occidatur. Si quis voluntarie ignem inponat domo aliene, ut ad iniuriam et dampnum domini domus incendio consumatur. Si presente rege et in dioecesi commorante quis presumat homicidium perpetrare secundum novam a rege waldemaro editam constitutionem.
Side 322 - Non idcirco minus post mortem mariti bonorum omnium . . uxori sine liberis derelicte medietas attinebit, quod maritus tandem post cohabitationem habitam cum uxore legitima confessus fuerit, se habere filios naturales, qui tamen, si . . prof es s ion em patriam prohare voluerint contractas nupcias p reee, ss isse, audiendi sunt, ut inter novercam et ipsos hereditas pro virilibus portionibus dividatur«.
Side 673 - mansionis deprædatio", og efter Jydske Lov II. 45 saaledes: thæt ær bo raan, at man gær i annæns mansz garth oc takær thæræ burt af hans fæ æth klæthæ æth wapnæ æth nokær andræ costæ thær gialdær half marc pænning. Men ved Siden af disse Arter Ran forekommer en tredie, som det er min Hensigt her særligt at henlede Opmærksomheden paa. I Grågås, Rannsokna-påttr c.
Side 130 - ... da stande rigens raad friet fore effter lands loug och rett at statuere och forordne det, som rett och billigt er, huor med wi osz skulle lade nøye.
Side 136 - Begivenhed med Saxo henføres til Svend Tveskjægs eller med Sagaerne og tydske Historieskrivere til Harald Blaatands Tid, kan det i alt Fald ansees for utvivlsomt, at Tvekampen som et Middel til at afyjøre Retstrætter kom ') Saxo anf.
Side 571 - Huer mand maa affsindig folck heffte vden brøde. De skulle vere i deris frenders foruaring som andre børn:3 oc de maa heffte dem om de ville. Saarer gallind mand nogen mand, eller giør hannem skade: da bør hans frender at bøde skaden,4 oc lægeløn aff hans gods: men konningen faar der ingen bøder for. Sicter den skaden fick, gallind mands frende, at hand icke vil heffte den galne, verge sig derfor met sin eed. Icke skal andre som bryde sig aff fengsel, eller giøre skade, regnis for galne...