berømte videnskabelige Selskaber, alt dette maatte nødvendigen forøge den Tillid hans Landsmænd, Velyndere, og den danske Lægekonsts Beskyttere, Havde fattet til ham. Hvad var da naturligere, end at De, Callisen uafvidende, anvendte al deres Indflydelse, for at faae ham anbragt i et Embede, som kunde sætte ham istand til at benytte sine er= kiendte Indsigter, og sin sieldne Duelighed til Gavn for Videnskaberne, Fædrelandet og sig selv. Dette skeete ogsaa, endnu førend han forlod England, især ved Grev Struensee's og C. Bergers Anbefaling. Han fik nemlig ganske uventet et Brev, dateret den ste Febr. 1771, fra det Kongelige Admiralitets og Commissariats Collegium, med Udskrivt: Til H. Callisen, Kongel. Over-Chirurg for den Danske Flaade og Soe-Qvæsthuset, og første Chirurg for den 2den Divisions Ssefolk. Saaledes havde han da, førend han vendte tilkage fra sin udenlandske Reise, Vished om ans stændigt Udkomme i Fædrelandet, og kunde han uden Bekymring nedlægge sin merkantilske Beskief tigelse i London, hvoraf han, som mærkeligt, dagligen høstede stigende Fordele. Endeligen begav han sig paa Hiemreisen, og ankom han her til Kisbenhavn i Julii Maaned 1771, med den

イ

meest levende Taknemmelighed for Frugten han havde nydt af den ham tildeelte Kongelige Naade.

Callisen blev ved sin Hiemkomst modtaget med aabne Arme af sine mange Venner og Velyndere, Hans Stilling var ny saaledes, at ei blot Regies ringen og den lærde Klasse af Folket; men selv det store Publikum, erkiendte hans sieldne Forties nester. Han stod altsaa, paa en banet Vei til at gaae det egentlige Maal for sin utrættelige Flid imøde. Hvad der end mere forøgede hans Udsig ter var: at General-Directeuren paa samme Tid, maatte anvende de fleste af sine Læse-Timer til de chirurgiske Candidaters Examination, og at Ju sticeraad: Kolpin, efter sin Plan, kun læste over de chirurgiske Operationer, eller den manuelle Deel af Chirurgiens at følgeligen den chirurgiske Ungdom ved Callisens Hiemkomst, virkeligen trængte til en Lærer, der kunde giøre den bekiendt med Chirurgien i sin hele Omfang bringe denne i she stematisk Form, og sætte den i Forbindelse med de gængse medicinske Grundsætninger. En saa par sentlig Mangel i Underviisningsanstalterne ved Høiskolen, kunde umuligen undgaae vor Callisens Opmærksomhed. Han benyttede da strax sin for= deelagtige Stilling, og begyndte sin glimrende Pes

riode med at aabne en Forelæsning over Chirur giens almindelige Principer, eller den saavel medi cinske som chirurgiske Behandling af alle didhsrende Sygdomme. Dette systematisk chirurgiske Collegium, læst med den Grundighed og Beltalenhed, der siden har hævet vor Callisen til en saa hei Rang blant sine talentrige academiske Colleger, bidrog da ikke lidet fik end mere at udbrede hans Roes og befæste hans gode Rygte. Paa samme Tid (den 11te December 1771) ned han ogsaa den Wre: at Selskabet for Konsterne i London tilsendte ham et Diplom som dets corresponderende Medlem?

Callisen var endnu blot Chirurg; ikke Medit cus eller egentlig Bage. Hans Majestet Kongen havde givet ham Sse Quæsthuset, et stort og vig tigt Hospital, at besørge, hvor 10 Gange flere indvortes end udvortes. Syge vare betroede til hans Omsorg; han havde vundet sine Medborgeres Tile lid, ikke allene som Chirurg men tillige som Mes Dicus; Fort den egentlige Medicin udgiorde den største Deel af hans daglige Beskieftigelse. Det syntes ham derfor baade billigt og naturligt, at Han for Publicum beviste, at han virkelig forstod de Forretninger; som han dagligen udsvede; at han var, hvad han burde vare, kyndig og eplyst i Lagekonstens hele Omfang. Disse vare de Motiver, som først vakre det Forsæt hos Callisen at træde t en Heuermanns og Bergers Fodspor, og lade sig creere til Doctor i Medicinen. Han udarbeidede til den Ende sin Inaugural-Dissertats. Præsidii classis regiæ sanitatem tuendi methodum, hvore til han benyttede de Erfaringer, han i Aarene 1761 og 1762 omhyggeligen havde samlet som Over Skibs Chirurg. Det er mærkeligt, at han, skisut endnu ikke synderligen svet som Skribent, allige vel blev færdig med dette Skrivt i faa Maaneder, og at han desuagtet skilte sig saavel ved det, at Han, udentiat givre nogen betydelig Forandring deri, har 30 Aar sildigere kunnet lægge det til Grund for sine offentlige Forelæsninger for Skibs Chirurgerne. Det er ogsaa blevet oversat paa tydsk af Dr. Pflug, under Titel: Ueber die Mit= tel die Seefahrenden und insbesondere die Besarzung der Königl. dänischen Krigs-Schiffe gesund zu erhalten. Han disputerede den 15 de Febr. 1772 under Professor Krakensteins Præsidium, og er Holdt samme Dag Doctor-Værdigheden. Under disse sine literaive Beskiæftigelser fortsatte han uafbrudt sine chirurgiske Forelæsninger, passede sine vigtige Embeder og sin udbredte civile Practik, og ventede roligen sin tilkommende Bestemmelse. Paa samme Tid indlod han sig i Egteskab med en Date ter af Justitsraad Bruun, daværende Liv-Chirurg hos Hans Majestat Kongen.

..... Tilfældigviis var Callisen bleven Doctor Mes dicinæ i en Tidspunkt, som er særdeles mærkværdig i Lægekonstens Historie. Det er bekiendt, at C. Berger (den 17 Janv. 1772) maatte forlade sin Post som Professor Chirurgiæ ved Kisbenhavns Universitet, og at han siden blev forflyttet til Kiel, Der var altsaa til en meget beleilig Tid for vor Callisen, bleven et Professorat ledigt, hvortil han havde saa fortrinlig Competence, og ingen mægtige Medbeilere. Men endnu vigtigere er det, at der i samme Tidsrum ikke var den bedste Forstaaelse imellem det medicinske Facultet og General-Direc teuren, som Forstander af det anatomisk-chirurgiske Amphitheater. Facultetet ønskede, at denne Chiry urgernes Heiskole, som havde staaet selvstændig i 37. Aar, maatte ved Justitsraad Hennings's Dad, blive henlagt under Universitetet. Ved Callisens Ansøgning om Bergers Post, bragte Consistorium dette Ønske for Thronens Fødder, og giorde det gieldende hos Monarken. Callisen erholdt som en