Om det Syn paa Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, der udviklade Sig i den dansk-norske Stat i Midten af 18de Aarhundrede, 1746-1770 |
Vanlige uttrykk og setninger
18de Aarhundrede Afhandling almene Bedste almindelige Bedste Arbejde blive Bonden Bondestanden borgerlige Frihed borgerlige Regering Bønderne bør baade Danmark dansk-norske Enevælde dansk-norske Stat Datidens derfor Despotiet endog Enevoldskongerne engelske enkelte finde Folket Forfatning Forfattere Forhold forskjellige Frederik IV Frederik Lütken fremhæve Fyrsten Fædreland Følelse Følge første give gjældende Grund havt Henseende Hensyn Hersker Holberg holdt Hoveri hvorledes imellem Indflydelse indole J. H. E. Bernstorf Jvfr kaldte Kjbhvn kjende Kjærlighed Kjøbenhavn Kofod Ancher Konge Kongedømme Kongemagten Kristian L'esprit des lois lade Landet Literatur Ludvig XIV Magt Mand Mennesker Monarkier Montesquieu Mænd mærker Maade maatte ninger Nødvendigheden Oeconomisk Magazin Omraade Opfattelse patriotiske Tilskuer Pligter politiske Pontoppidan Regent Republiker Rousseau Royalisme royalistiske Samlede Skrifter Skjønt Sneedorff Spørgsmaal Stampe Statsforfatninger Statsform Statsvidenskaberne Stavnsbaandet Sted Struensee Styrelse Stænderne stærkt Suhm Synsmaade særlig saadan saaledes Tanker Tyge Rothe tænke Udtalelser Udvikling Undersaatterne videnskabelig Virkeligheden vise vistnok Voltaire Vornedskab Værk
Populære avsnitt
Side 139 - Fortunately science, like that nature to which it belongs, is neither limited by time nor by space. It belongs to the world, and is of no country and no age.
Side 144 - Hejtidelighed bestemte Kantate. Videnskabens og Universitetets Venner og Velyndere indbydes til i Forening med Universitetets Lærere og studerende at deltage i Festen og hædre den ved deres Nærværelse.
Side 93 - Loven bør at være skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle, saa at ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skade fremfor andre...
Side 143 - Besvarelserne af Opgaven i den klassiske Filologi skulle affattes paa Latin; til alle de evrige benyttes enten det danske eller det latinske Sprog, efter Forfatterens frie Valg. Afhandlingerne maa indsendes til Universitetets Rektor inden den 1ste December 1879, med Undtagelse af Besvarelserne af den naturhistoriske Opgave, til hvis Indlevering Tiden staar aaben indtil 1ste December 1880.
Side 144 - Kandidater, som ikke staa i noget offentligt eller andet Embede, men staar aaben for enhver, som uden at have opnaaet fast kongelig Ansættelse paa den Tid, Prisopgaven besvares, maatte fol o sig opfordret til at deltage i Konkurrencen.
Side 65 - er der en Plet i Landet som kan blive bedre nyttet, og er der en Indsigt som kan blive bedre anvendt, er der et Menneske som kan blive mere lykkeligt, det er Regentens Pligt at gøre dertil hvad han kan.
Side 141 - Arbejdslønnens Højde, ønskes en samlet Fremstilling af de Arbejdsnedlæggelser (strikes), der have fundet Sted her i Landet i de sidste 20 Aar, deres umiddelbare Resultater og videre Virkninger.
Side 129 - Jorden maa overhovedet blive bedre behandlet, naar den, som dyrker den, ved og er forvisset om, at den Tid, Flid og Kræfter, han anvender paa Gaardens og Grundens Forbedring, kommer ham selv og hans Børn og Arvinger efter ham til Nytte, end naar han i den Henseende lever i Uvished...
Side 103 - Af Gud og Dit Folk har Du Enevolds-Magten. Du er ogsaa Gud og det Regnskab skyldig, hvorledes Du bruger den. En forfærdelig Magt, Enevolds Magt! Jo større Magt, jo større Pligter.
Side 107 - Det var et Hovedprincip for ham, at „Lovene maa give den ringeste Arbejder noget, som han kan kalde sit, den samme Ret til at fordre det, den samme Frihed til at bruge det, og lige saa sikre Midler til at bevare det som den største Mand" ***). *) Den patriotiske Tilskuer, 213de og 214dc Blad.