Sidebilder
PDF

»S 12, c. I denne Skoles Underviisningscyclus crem» gen Handels- eller andre Svecialfag optagne.

Med Hensyn til de antydede Forandringer i Reglementet for exgmeu »rtiurri vare samtlige Lcrrere enige i at betragte de under 1 og 2 anfsrte som vcesentlige Forbedringer. Med de under 3 anfsrte bemcrrkedes:

»6 3, s. Lcrreren i Machematik udtalte sig imod den tilsigtede Sammenslaaen afCharaktererne for de to mathematifle Discipliner, hvilkcn han frygter kan lede til at en af dem bliver aldeles forssmt, navnlig af Privatisterne. De svrigc Leerere, der bifalde Forandringen, Meente, at man kan sikre sig mod den befrygtede Misbrug ved i Reglementet at indtage en Bcstemmelse om at den, som kvalisicerer sig til 6 i nogen af Difciplinerne, skal underkaste sig fornyet Prsve i Mathematik, inden det tillades ham at underkaste sig examen rilnl«. sopkicurri.

sä 3, d. En Minoritet af Lcrrerne ansee den her foresiaaede Forandring for utilraadelig.

Endelig udtalte samtlige Lcrrere sig paa det Bestemteste for Optagelsen i Reglementet af en Bestemmelse, hvorved det gjsres Eraminator og Censorer til Pligt at tage nsieHensyn til de i Skolen med Overbestyrelsens Samtykke benyttede Lcrrebsger og til den for Skolerne gjcrldcnde Undcrviisningsplan.

I Lillehammers lande og Realstole ere fta Iste Oktober IS49, da den traadte i Virksomhed som Middel- og Realstole, nl ZIte December 1857 optagne i Alt 156 Elever. Afdisse ere 3 afgaaede ved Dsden under deres Skolegang, og 96 ere udgaaede eftcr Udmeldelse. Den hele Afgang udgjsr folge» lig 99. Deraf hmhsrte til Latinclasserne 2l til Rcalclasfcrne 39 tll Fcrllcsclasserne 39 tilfain. 99.

Skolcn toellede i December 1857 i Latinclasserne 26 Ele« ver. i Realclasserne 8, i Fcrllcsclasserne 23. Antdllet af Clever i hvcr af Tkolens 3 Hovedafdelinger for det hele Tidsrum, hvori den har vceret i Virksoinhed, stiller sig fslgelig

saaledes:

Latinclasserne have i det Hele havt 47 Elever

Realclasserne 47 —

Fcellesclasserxie . 62 —

og i alle 3 Afdel. 156. Angivet for hvert Skoleaar og for hver Classe er For» holdet mellem Elevcrne i de tre Hovedafdelingcr folgende:

[table]

Af Realafdelingen er, som anfsrt, udgaaede 39, deras efter ct Ophold i Realclasserne af under 1 Aar 3

fr« 1 til 2 Aar 9

— 2 — 3 Aar 13

— 3 — 4 Aar 8 fulde 4 og derover 6

tils.^39.

As Foellesclasferne ere udgaaede efter et Ophold af
under l Aar 17
fra 1 til 2 Aar 15
fra 2 til 3 Aar 5
over 3 Aar 2
tilf. 39.

Afde 39 fra Realafdelingen og af de 39 fra Fcöllesaf«

delingen udtraadte

ere overgaaede

til Telegraftjenesten 1 I

- Landbrug... 3 13

- Handel ... I« 2

fr« Rcalafdclingen fra Fcellesafdelingen udtraadte

Transp. 14 Transp. 16

ere overgaaedc til mechanifle Boerkstd. 3 2

- Ssfart. ... 2 3 ° Krigsssolen . . 7

» techniste Skoler . 3 »

- Landbrugsssoler. 3 3

> Andre Skoler . 4 8 (itte Specials?.)

- llniversitetet . . 1 Kundffab savnes om 3 udvandr. til Amerika 2 dsde 3

udg. vaa Grund af Sygd.1 Tiis. 3« Tils. 39

Af de tilbagevccrende 8 Realelcver havc 5 vcerct i Realclasferne under 1 Aar, 2 imellem I og 2 Aar, 1 imellem 2 og 3 Aar.

Antallet af Disciple i Huer Classe er ovenfor anfsrt saaledes som det var i hvert Aars December. Dctte Tidspunkt, Zkoleaarets Midte. er valgt som det, der angiver Middeltallet fandest. De flcste Udtr«delser af Real- og Fcellesclasserne foregaa ncmlig om Vaarcn eller nogcn Tid fsr Hovederamen. F»llesclasserne ere medtagne i ovenstaaende Ovgaver over ivrckvents og Afgang, fordi Flero, foniemmelig Bondcssimer, afsiuttede sin Skolegang med sverste Fcellcsclasse og saalcdes noermcst blevc at vctragte som Realelever (Ikkcstudcrcnde). Saadanne Elever deeltage i Regelen ei i Underviisningen i Pranst i sverste Foellesclassc.

Sierstilt Votum

af Adjunct S. B. Hals,
(dat. 16 Febr. I8S8.)

Til Skolckommissionens Spsrgsmaal Litr. u, tillader jeg mig fom 8aarig Lcrrer ved denne Skolcs saavel hsiere som nederste Latinclasse at afgive folgende Erkloering: Det er nnder denne min Virksomhed blevet min inderlige Overbeviisning, at den senere Jndtrccdelse af Latinunderviisningen i enhvcr Henseende maa anfees for hensigtsmoessig. Navnlig harforhvert Aar med forsget Styrke den Bctragtning gjort sig gjcrldende hos mig, at for ikke blot passivt at modtage, men ogsaa med Liv og Interesse at kunne decltage i og forstaa Underviisningen i et Sprog, der som Latin ved sin stccrkt udpra?gede Formrigdom frcmbyder saa mange Vanfleligheder, maa Discivelen have naaet en vis Udvikling i sproglig og grainmatikalfl Hensecnde, vunden gjenncm Underviisning i Modersmaalet og navnlig Tydssen, der saa passende og naturlig danne Overgangen til dct latinsse Sprog. Mcdens jcg saaledes tsr forsikre, at jeg stedsc med Gl«de har scet den Lnst og Interesse, hvormed det langt overveiende Antal af nederste Latinclasses Disciple det forste Aar virkelig har forstaaet og tiiegnet sig. hvad der er blevet dem meddcelt og fordret af dem i Latin, ncerer jeg paa den anden Tide Frygt for, at Lalinunderviisningen, skudt 2 Aar tilbage, altsaa til nederste Classe. ialfald ved denne Skole, hvor sproglige Forkundstaber noesten uden Undtagelse savnes hos dem, som optages i den Classe, let vilde sorvirre den Unge og lade Mangt og Meget stau der uforstaaet, hvilket atter let künde fremkalde Lede for Arbeidet og et tankelsst Pugeri, der vel meest af alt staaer i Strid med en sund og levende Underviisning.

Motiverct Forestilling angaaendc Forandrin.q i dcn franste Sproguilderliiisilinsts nnvlrrende Plads i de kombinercde loerde (Middcl-) og Realflolcr.

Daterct Zl Marts 18S8,

I«,f A°ju„c, I, LckK,I

Den Coinmisfion, fom ved kgl. naadigst Refolution af. IL Octbr. f. A. blev nedsat forat tage under Overveielse og afgive Forslag til de Zorandringer, som maatte findes hensigtsmcessigc i de for Underviisningen i de lcerde Skoler og for examsQ artium gjeldende reglementariske Bestemmelser,

har undcr Post 12 i sit Forslag opstillet endeel Spsrgsmaal, som den fra de kombinerede Lcrrde« og Realstoler eiler Middelog Realssoler snsser besvarede. Blandt bisse ere de fornemste de, hvorvidt den hidtil vundne Erfaring synes at tale for Hensigtsmcrssigheden af den senere Indtrcrdeise af Latinunderviisningen, samt om den i enkelte Fag stedfundne Fcrllesunderviisning af Real- og studcrcnde Clever antagcs at medfsre vcesentlige Uleiligheder. Begge dissc Spsrgsmaal synes mig bekveint at kunne indordnes under et almindeligere formuleret Spsrgsmaal, dct nemlig, om den indfsrte Kombinanon af loerd og Realunderviisiüng med den deraf flydte Ordning af Lcerefagene i Skalen antages i Et og Alt at voere hensigtsmoessig. Paa denne Maade bliver der nemlig Anledning til at drsfte ogsaa andre Punkter end netop de, som af Kommissionen ere opfsrte, Noget, hvortil Abgängen efter Banden i Commissioncns Foredrag neppe kan «nsees forat vcrre asikaaren. Men inden jeg gaaer over til det, som udgjsr den egentlige Gjenstand for denne Forestilling, vcrre det mig tilladt i al Korthed at ytre mig om noglc andre Punkter, der i denne Sag ligge ncrr.

Hvad angaaer den senere Indtrcrdeise af Latinunderviisningen samt Kombinationen i og for sig, da kan jeg derom henvise til den almindelige Jndstilling her fra Skalen. Kun skal jeg med Henfyn til det forste Spsrgsmaal tilfsie, at jeg helder til dercs Side, som fremdeles onste Sprogunderviisningen i den lcrrde Skole fundamenteret med det latinsse Sprog, da jeg anseer dette for bekvemmere til Voekkelse og Befcrstelse af den grammatisse Bevidsthed. Rögen Begrundelse skal jeg ikke forssge at lcvere herfor; det vilde tun blive en Gjentagelse af, hvad der fsr og ofte er ytret af dygtigerc Momd end jeg. Kun flal jeg sige saa Meget, at Latinen den synes mig at have et ubestrideligt Fortrin, fremfor de andre Sprog. hvorom her kan vcrre Tale, at de forfljellige grammatifle Kategorier i dette have en besterntere og klarere ydre Betegnelse lForm). Herved mener jeg, at Eleven er betydelig lettet i sit Arbeide. Ved al Sprogunderviisning maa der i mere eller

« ForrigeFortsett »